Putin erklærer problemerne i Det Azovske Hav for ukrainsk provokation

Rusland præsident Vladimir Putin Foto: Kremlin

Ukraine/Rusland: Den russiske præsident Vladimir Putin kalder konflikten i Kertjstredet en “provokation”. En provokation, som ifølge ham er iværksat af Ukraines præsident Petro Porosjenko. Putin talte ved det årlige økonomiske forum Russia Calling og har for første gang kommenteret begivenhederne i Det Azovske Hav.

“Det er en naturligvis en provokation. En provokation, som er orkestreret af den nuværende regering, som den nuværende præsident har igangsat på grund af præsidentvalget i Ukraine, siger Putin til russiske medier.

Vladimir Putin bemærkede i sin tale, at Petro Porosjenko står dårligt i meningsmålingerne, samt at Ukraine afholder præsidentvalg næste år. Ifølge ham har Porosjenko igangsat en provokation, hvis formål er at styrke ham inden valget.

Putin understregede også, at en undtagelsestilstand i Ukraine ikke blev indført under hele konflikten i Østukraine og mener det er bemærkelsesværdigt, at den er blevet indført nu på grund af en “mindre hændelse”. Striden er ifølge ham derfor ey “spil”, hvis formål er at forværre EUs forbindelser til Rusland og undertrykke politiske modstandere i Ukraine. ota

Share This