Putin besøger Beograd til oktober

 

Vladimir Putin  Foto: Kremlin

Vladimir Putin Foto: Kremlin

Serbien/Rusland: Den russiske præsident Vladimir Putin vil besøge Beograd den 19. oktober på 70-års jubilæum for den sovjetiske befrielse af Beograd i Anden Verdenskrig. Det skriver flere serbiske medier, herunder Vecernje Novosti og Pravda.

Putin vil under besøget mødes med den serbiske præsident Tomislav Nikolic og premierminister Aleksandar Vucic og blandt andet diskutere den russiske gasrørledning South Stream, som ifølge planerne skal gå i gennem Serbien.

Putins konfirmation af besøget i Beograd kommer på et tidspunkt, hvor EU diskuterer nye sanktioner mod Rusland. Serbien har siden konflikten i Ukraine nægtet at deltage i europæiske sanktioner mod Rusland og har indtaget en neutral holdning i konflikten.

En serbisk deltagelse i South Stream projektet vil betyde, at Serbien vil gå direkte imod EU’s ønsker. EU betragter nemlig South Stream som i strid med international lovgivning, da rørledningen vil ifølge EU give det russiske energiselskab Gazprom monopolposition på markedet. EU har allerede tvunget medlemslandet Bulgarien til at afbryde arbejdet med South Stream på bulgarsk territorium.  ota

Share This