Protesterne i Makedonien blusser op igen

Den makedonske hovedstad Skopje  Foto: Ota Tiefenböck

Den makedonske hovedstad Skopje Foto: Ota Tiefenböck

Makedonien: Makedonerne genoptager de protester, der var i gang inden terroraktionen i Kumanovo, hvor omkring 22 mennesker døde. Det skriver den makedonske nyhedsserver Independent.Nogle hundrede mennesker deltog tirsdag ifølge Independent i en demonstration i Skopjes centrum, hvor menneskemængden marcherede til landets parlament.

Det er otte dage siden, at demonstrationerne i Skopje begyndte, disse blev dog afbrudt i to dage, hvor den makedonske befolkning var i landesorg på grund af de politimænd, der mistede livet i kampen mod terroristerne i Kumanovo.

Protesterne er med undtagelse af den første dag, foregået fredeligt.

Protesterne er blevet til på baggrund af en aflytningsskandale, som har rystet Nikola Gruevski`s regering. Oppositionen med Zoran Zaev i spidsen forlanger, at regeringen går af, og der bliver udskrevet nyvalg.

Den makedonske regering har foreløbigt reageret ved at fyre transportministeren Mile Janakieski, indenrigsministeren Gordana Jankuloska og det hemmelige politis leder Saso Mijalkov. ota

Share This