Prorussisk kandidat vinder valget i Bulgarien, nu skal bulgarerne til parlamentsvalg

Rumen Radev Foto: US Airforce

Rumen Radev Foto: US Airforce

Bulgarien: Den bulgarske præsident i de kommende fem år bliver Rumen Radev, som ifølge seneste stemmeoptællinger får mellem 58 til 60 procent af stemmerne. Bulgariens premierminister Bojko Borisov har meddelt sin afgang, skriver det bulgarske nyhedsbureau Novinite.

Bojko Borisovs afgang betyder, at bulgarerne snart skal vælge et nyt parlament. Borisov varslede allerede inden valgets første runde, at han vil gå af, hvis det regerende parti GERB`s kandidat Tsetska Tsacheva ikke vinder præsidentvalget i første runde. Hans advarsel blev efterfølgende forlænget til anden runde.

Rumen Radev betegnes af bulgarske medier som prorussisk og har under sin valgkampagne talt for ophævelse af sanktioner mod Rusland samt for et bedre forhold til Rusland. Det skal ifølge ham være muligt samtidig med, at Bulgarien er medlem af Nato og EU.

Bulgariens præsident har begrænsede beføjelser og hovedsageligt repræsentativ funktion, men kan nedlægge veto ved love vedtaget af det bulgarske parlament. ota

Share This