Prigosjin henter sine våben hos FSB i Sankt Petersborg

Jevgenij Prigosjin Foto: Government of the Russian Federation

Rusland: Lederen af ​​Wagnergruppen, Jevgenij Prigosjin, dukkede tirsdag op i Skt. Petersborg for personligt at hente de våben, der blev beslaglagt af russiske myndigheder under de seneste ransagninger af hans ejendomme.

Prigosjin ankom ifølge den russiske hjemmeside Fontanka med sikkerhedsvagter til bygningen af ​​FSB, hvor myndighederne returnerede til ham to Saiga-rifler, en østrigsk Steyr Mannlicher-riffel, en AR-halvautomatisk riffel og flere andre våben, heriblandt en Glock pistol, som Prigosjin i sin tid fik af forsvarsminister Sergej Sjojgu.

Allerede søndag fik Prigosjin ti milliarder rubler tilbage, som blev beslaglagt under inspektioner af Wagnergrupens lokaliteter. Det var dog ikke Prigosjin selv der afhentede pengene i Moskva, men hans chauffør. ota

Flere danske eksperter erklærede Prigosjin efter det afblæste oprør i sidste uge for en død mand, men alt tyder på, at Prigosjin bevæger sig rundt i Rusland uden nævneværdige problemer. Har Prigosjins oprør svækket eller styrket Putin? Læs evt. Mr.Easts chefredaktørs kommentar på Ræsons hjemmeside.

Share This