Præsidentvalget i Rusland og Putins fjerde periode

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: At Putin bliver genvalgt ved præsidentvalget 18. marts hersker der ikke tvivl om. Målet er et ”70+70” resultat, en valgdeltagelse på mindst 70 pct. og en vælgerstøtte på mindst samme 70 pct. Det mere interessante spørgsmål er: Hvad vil der ske i hans fjerde og formodentlig sidste periode? Emnet behandles i to interessante artikler fra Carnegie Endowment, den ene skrevet af Andrei Kolesnikov (25.1.2018), den anden af Tatyana Stanovaya (18.1.2018).

Begge artikler konkluderer: vi vil i de kommende år opleve interti og status quo, med eller uden forværring politisk og økonomisk. Ingen af de to forfattere venter ekstraordinære initiativer fra Putins side frem til 2024. Skibet (Rusland) og dets besætning skal ro stærkere men på samme sted. De forandringer, der sker, vil ikke være dybtgående. Nye og yngre bureaukrater er kommet til fadet, rent administrativt vil der fortsat kunne ske omrokeringer og udskiftninger.

Putin vil i stigende grad holde sig fri af dag-til-dag politikken, i stedet prøve at afbalancere de forskellige fraktioner inden for bureaukratiet og den politiske elite og undgå ustabilitet. Visse liberalt tænkende økonomer, fx Alexei Kudrin og German Gref er blevet en del af hans nye bureaukratiske bagland. Putin vil i stigende grad være en ”hands-on” leder, stadig autoritær, som formuleret af Stanovaya i højere grad en depolitiseret symbolsk leder. Det vil imidlertid kunne skabe et magtvakuum og styrke den ikke-godkendte opposition mod styret.

Putin har valgt at stille op ved præsidentvalget i marts som uafhængig, frigjort fra Forenet Rusland. Den værste konkurrent (Navalnyj) kan ikke stille op, men at dømme efter Navalnyjs stærkt populistiske økonomiske program ville der heller ikke have været meget håb forude, hvis han kunne have stillet op og vinde valget.

De nye unge bureaukrater skal sikre systemets fortsatte stabilitet, holde det mest muligt fri af kollaps, korruption og ineffektivitet. Der spekuleres også meget i, hvad der vil ske i 2024, når Putin formentlig trækker sig tilbage. Vil han udnævne sin efterfølger og måske ad den vej styre bag kulissen? Selv hvis han udnævner sin efterfølger, siger Kolesnikov, vil Rusland være truet af kaos, ja Putins eget liv vil måske kunne komme i fare. Systemet kan måske vise sig umuligt at kontrollere.

Derfor gælder det om for Putin at inddæmme den ”systemiske” opposition, dvs. den der åbent kritiserer og udfordrer Kreml. Derfor gribes der ind for større landsomfattende demonstrationer. Vi vil formentlig ikke i det kommende opleve økonomiske katastrofer og revolutionære tilstande, det er der ikke tradition for. Putin vil i sin sidste periode uundgåeligt gradvist miste den direkte kontrol over begivenhederne, ideerne og handlingerne. Han efterlader et yderst komplekst politisk og økonomisk system, der i meget høj grad er Putins eget personlige projekt.

Som sagt af Mikail Khodorkovski, vigtigst er ikke, hvem der vil afløse Putin, men hvad (hvilket system), der vil komme til efter 2024. Året 2024 vil således kunne minde en hel del om forholdene i Spanien i de sidste år under Francos styre, men Franco havde dog fået etableret en mekanisme for efterfølgere på de politiske poster og havde også kongen, Juan Carlos, at støtte sig til i overgangsperioden. Det skabte en fredelig overgang, et ideal for de transitioner, der skulle finde sted senere i Central- og Østeuropa efter murens fald i 1989. Rusland 2024 bliver anderledes.