Præsidentvalget i Polen: Duda vinder med 51 procent mod 49 procent til Trzaskowski

Af Michael Hardenfelt

Polen: Den siddende præsident Duda vandt med 51,21% af stemmerne præsidentvalget i Polen, og bliver dermed siddende de næste 5 år. Forskellen mellem kandidaterne en minimal og viser et Polen, som er ligeligt delt mellem regeringspartiets nationalkonservative retning og en anden del, som støtter en mere liberal pro-europæisk holdning.

Valgdeltagelsen var 67,9% og det er kun overgået af 68,23 ved præsidentvalget i 1995 mellem Kwasniewski og Walesa. Hermed er valget velsignet med et usædvanlig stærkt folkeligt mandat. Valget opretholder en gammel tendens til at den østlige del af landet støtter de nationalkonservative, mens den vestlige del støtter de liberale pro-europæiske kræfter. Forskellen er dog ikke så enorm, som den virker på de farvede kort over valgresultaterne. Stort set overalt finder man store grupper, som støtter begge kandidater.

Der er forskellige teorier om at forskellene bunder i gamle opdelinger af Polen eller at den vestlige del er tættere på Europa, og derfor er meget påvirket af de retninger, der ses på resten af kontinentet. I virkeligheden er forklaringen nok mere enkel – den østlige del af Polen er ikke så tæt befolket, og de nationalkonservative henter overvejende deres stemmer i små og mindre byer – Udkantspolen om man vil. 
De polske vælgere har dermed givet deres velsignelse til den politik, PiS-regeringen har ført de sidste 5 år. Man kan bryde sig om det eller ikke bryde sig om det, men med den enorme mobilisering af vælgerne, der er sket ved dette valg, er anerkendelsen tydelig.
Der er stadig sket overtrædelser af forfatningen, og kontrolmekanismerne overfor regeringen er næsten ikke eksisterende – men det er det polske folk, der har taget beslutningen. Det skal også erindres, at Forfatningen blev vedtaget i 1997 med en valgdeltagelse på 42,86% – et resultat, som hvis folkeafstemningen blev afholdt i dag, ville gøre den ugyldig. Det var den ikke dengang, men det folkelige mandat var svagt. Dengang sagde 53% ja til den nye forfatning, 47% sagde nej. 

Valget skal nu godkendes af Højesterets Disciplinærkammer – det har de 21 dage til fra offentliggørelsen af det endelige resultat. Man vil normalt afvise protesterne, hvis forskellen mellem kandidaterne er så stor, at uregelmæssigheder ikke vil kunne have indflydelse på det endelige resultat. Det kunne komme på tale her, ligesom Disciplinærkammeret kunne erklære valget ugyldigt på grund af manglende overholdelse af de i Forfatningen fastsatte frister eller den sene ændring af valgloven.Nu er Disciplinærkammeret imidlertid politisk udvalgt, og med genvalget af Duda vil de næppe se nogle af de problemer med afholdelsen af valget, som de måske havde fundet, hvis Trzaskowski havde vundet.

Med genvalget af Duda har vi herefter en regering i Polen, som ikke har nogen valg i sigte de næste  3 år. Med en velvillig præsident giver det regeringen en unik chance for at færdiggøre de reformer, de er i gang med, og måske kommer man også til at betale lidt for kirkens støtte i form af en stramning af abortlovgivningen. Regeringen kan med andre ord gøre præcist, hvad de vil, de kommende 3 år, for der er ingen kontrolforanstaltninger tilbage. 
Måske er der alligevel nogle få stopklodser tilbage. Den ene er USA, hvor der måske snart kommer en ny præsident. Trump har ladet Polen slippe afsted med stort set alle ændringer, og USA er næppe specielt interesseret i en nøje overholdelse af demokratiske spilleregler. De varetager TV-stationen TVN’s interesser og til dels Israelske interesser, hvis Polen kommer på alvorlig kollisionskurs med Israels udenrigspolitik og historiefortolkning. Men det kan ændre sig, hvis Biden indtager det Hvide Hus. Og USA har magten til at tvinge Polens politiske kurs, i hvert fald mere magt end EU.

Der kan også komme pres fra EU – men hvor meget vil og kan EU blande sig, efter at de polske vælgere nu utvetydigt har givet deres velsignelse til regeringen? Måske bliver regeringen i Polen roligere, efter at den har vundet ubegrænset magt de næste 3 år, men jeg tvivler. Det er nok mere sandsynligt, at Polen sammen med Ungarn vil kaste hele EU-systemet ud i den ene krise efter den anden. De kan putte uhyggeligt meget sand i maskineriet, hvis de virkelig ikke bryder sig om det, der sker i Bruxelles. Med så lang tid til et valg, er det også muligt, at regeringen vil opbygge en anti-EU stemning, og på et tidspunkt forlade EU med en smækken med døren. Hvis det sker, lægger Polen en indadvendt kurs, hvor demokratiet ikke vender tilbage, og hvor de eneste samarbejdspartnere vil være USA, Ukraine og Hviderusland. 

En række ting er ændret på den indenrigspolitiske scene. Trzaskowski er den nye leder af oppositionen, og vil kunne bruge sin borgmesterpost i Warszawa som talerør. Det kan gøre ham til den næste polske premierminister. Samtidigt har en anden præsidentkandidat – Holownia – lagt op til at skabe et politisk parti, som vil tage stemmer fra begge de to store politiske grupperinger i Polen, og Holownia vil utvivlsomt støtte et regeringsskifte om tre år, hvis han får succes med sin bevægelse.

Regeringens to store problemer nu er, at de står med regningen for Corona. Det bliver dyrt, og vil kunne dæmpe fordelingen af tilskud til trængende medborgere, og dermed også regeringens popularitet. Vi har også til gode at se, hvad der sker, hvis pandemien vokser i styrke til efteråret – det kan give politiske rystelser i hele verden. Regeringens allerstørste problem bliver dog nok magtfuldkommenhed – en stor det af regeringspartiet vil have svært ved at se, at noget eller nogen kan bremse dem, og det vil skabe endnu mere korruption og kammerateri, end der for øjeblikket. På et tidspunkt vil skabe et oprør mod regeringen, på samme måde som da postkommunisterne gik fra 41% af stemmerne i 2001 til 11% i 2005.