Ad

Præsidentvalg i Tjekkiet

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet: 12.-13. januar afholdes den første runde af det tjekkiske præsidentvalg. I alt 9 kandidater stiller op, deriblandt den siddende præsident Milos Zeman. For at kunne stille op skal kandidaten enten have opbakning blandt medlemmer af parlamentet eller alternativt skaffe sig mindst 50.000 underskrifter. Milos Zeman afleverede nøjagtigt 103.817 underskrifter, rigmanden Michal Horacek 88.940. De andre 7 kandidater kunne opstille takket være støtte blandt parlamentsmedlemmer.

Som eneste kandidat agter Horacek at finansiere valgkampen af egen lomme. At dømme efter meningsmålinger gennemført i december 2017 kommer anden valgomgang til at stå mellem den siddende præsident Miloz Zeman og Jiri Drahos, der er kemifysiker og tidligere formand for Videnskabernes Akademi (i årene 2005-2009).

Zeman står i målingen i december til omkring 33 pct., Drahos godt 20 pct., Horacek 11 pct. Tidligere ministerpræsident Mirek Topolanek og tidligere ambassadør i Frankrig og rådgiver for Václav Havel, Pavel Fischer, står svagt, men de er drevne TV-debattører, og det kan måske give fremgang i sidste del af valgkampen. Valget afgøres formentlig først i 2. valgrunde, da ingen af kandidaterne har de nødvendige 50 pct. i første. Zeman vinder helt givet første runde, men om han kan slå Drahos, den sandsynlige modkandidat, i den anden og afgørende er ikke sikkert.

Zeman har flest tilhængere uden for de store byer og især uden for Prag. Han var i 1990erne formand for det tjekkiske Socialdemokrati (CSSD) og blev ministerpræsident, men senere brød han med partiet. Han er kendt for sin uortodokse brutale stil og provokerende synspunkter. Han er benhård i flygtningepolitikken, og han er imod EU sanktioner mod Rusland og mod Polen og Ungarn. Han har ikke det bedste helbred, alderen trykker (73 år). Han støttede rigmanden Andrej Babis i valgkampen til parlamentet, også i forbindelse med den efterfølgende regeringsdannelse. Så mange af Babis’ vælgere vil givetvis støtte ham.

Men han har også mange negative vælgere, det kan blive svært for Zeman at få flere til at stemme på sig i forbindelse med 2. runde. Jiri Drahos (født 1949) støttes af STAN(”Starosti i nezavislych”), det kristelige KDU-CSL, TOP09, alle borgerlige partier i opposition til Zeman og Babis. Politisk er han proeuropæisk, støtter EU’s politik i forhold til Ukraine og Rusland, hans synskpunkter i flygtningespørgsmålet er moderate sammenlignet med Zeman’s. Bruxelles vil uden tvivl hilse et valg af Drahos som præsident velkommen.

Påfaldende er, at der blandt de ni kandidater ikke er en eneste kvinde. Præsidenten har i henhold til forfatningen begrænsede beføjelser og er i de fleste spørgsmål afhængig af regeringens accept. Et præsidentveto kan omgøres med simpelt flertal i parlamentet. Men præsidenter kan alligevel i høj grad præge den politiske dagsorden. Det så vi tydeligt under de tidligere præsidenter, Václav Havel og Václav Klaus. Den kendsgerning at præsidenten siden sidste præsidentvalg vælges direkte giver ham/hende mere magt.