Præsidentkandidat truer med veto mod TTIP

Norbert Hofer. Foto: Franz Johann Morgenbesser / Wikimedia Commons

Norbert Hofer. Foto: Franz Johann Morgenbesser / Wikimedia Commons

Af Uffe Gardel

UffeLivet kan blive en hel del besværligere for både Østrig og resten af EU, hvis vinderen af søndagens præsidentvalg i Østrig også vinder anden runde.

Frihedspartiets Norbert Hofer har nemlig tilsyneladende ikke tænkt sig at nøjes med den traditionelt tilbagetrukne rolle, som østrigske præsidenter spiller – i lighed med de tyske præsidenter. Hofer har således allerede meddelt, at han ikke har tænkt sig at skrive under på en lov om tiltrædelse af TTIP, den store frihandelssaftale mellem EU og USA, som er ved at blive forhandlet færdig. Kuun hvis loven bliver godkendt ved en folkeafstemning, vil den få hans underskrift.

“Man bliver jo valgt, fordi man repræsenterer bestemte synspunkter,” sagde han tirsdag på et pressemøde.

Østrigske jurister er ifølge avisen die Presse ikke enige om hvorvidt Hofer overhovedet kan tillade sig at nægte at skrive under. På den ene side repræsenterer hans underskrift på lovene ikke andet end en bekræftelse på, at de er retmæssigt vedtaget af parlamentet. På den anden side siger forfatningen udtrykkeligt, at det er ham der indgår traktater med andre lande – og TTIP er jo faktisk en traktat.

I sidste ende kan det blive det op til den østrigske forfatningsdomstol at afgøre, om Hofer er tvunget til at skrive under. Dermed kan den østrigske tiltrædelse af TTIP godt komme til at trække ud – og TTIP træder ikke i kraft, før alle EU-lande har godkendt den.

Norbert Hofer fik i søndags 35 procent af stemmerne; nummer to, den grønne kandidat Alexander van der Bellen, fik 21 procent. Anden valgrunde bliver afholdt søndag den 22. maj.

 

 

Share This