Porosjenko’s Blok, et magtens parti på vej mod afgrunden

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Hvor finder vi eliten i Ukraine? Spørger Roman Malko i ”Ukrainian Week”. Den økonomiske elite, oligarkerne, kender vi ret godt, mens det er sværere præcist at afgrænse den politiske elite, konstaterer han. Ukraine har i dag hele 350 politiske partier, langt de fleste mindre grupper samlet omkring én person eller en bestemt gruppe af oligarker og udgør derfor ikke noget ”parti” i klassisk betydning.

Typisk er de samlet om interesser, ikke om bestemte ideologier og programmer. De er tilpasningsdygtige, giver det udbytte at skifte parti, så gør politikerne det uden noget som helst forbehold. De eksisterende partier (og politikere) ønsker status quo, da ændringer i valglove og oprettelse af regulære politiske partier er ikke i deres interesse.

Derfor, siger Roman Malko, har Ukraine aldrig fået udviklet stærke partier og partisystemer, heller ikke valglove til at understøtte en sådan mere positiv udvikling. I det nuværende ukrainske parlament er interessen i høj grad samlet om præsident Petro Porosjenko’s støtteparti ”Porosjenko’s Blok”, der blev oprettet i 2014 omtrent samtidig med præsidentvalget. Her har vi at gøre med et typisk magtens parti.

Parlamentsgruppen  var oprindelig på 136 medlemmer og opdelt i forskellige fraktioner med forskellig adgang til magtens centrum, frem for alt præsidenten. Ihor Kononenko og gruppen omkring ham er Porosjenko’s mest loyale allierede. Andre er business grupper af forskellig art eller grupper opbygget omkring enkeltpersoner. I Porosjenko’s Blok finder vi også UDAR gruppen, dvs. folk knyttet til Vitalij Klitjko og hans gamle parti.

Yehor Firsov skriver (også i ”Ukrainian Week”), at Porosjenko Blokkens parlamentsmedlemmer typisk er opportunister, der har opgivet deres gamle partimedlemskab og sluttet sig til et parti med større udsigt til politisk og økonomisk gevinst. En del kom fra det gamle Regionernes Parti, nogle herfra havde endog stemt for de omstridte ”anti-protest-love” i januar 2014.

Porosjenko’s parti, siger Firsov, forener forskellige folk og grupper. Som Robert Manko understreger han, at de fleste i partiet absolut ikke ejer parti-ideologi og parti-loyalitet. Mange er stærkt utilfredse med, hvad der foregår i partiet. Som største enkeltparti lider Porosjenko’s Blok under, at det er gået for langsomt med bekæmpelse af korruption, hurtigere med at få gennemført upopulære reformer.

Økonomien er lige nu i vækst, men det gavner ikke partiet. Partiet går stærkt tilbage i meningsmålingerne. Flere parlamentsmedlemmer ser ikke en fremtid i partiet og forsøger sig med deres egne politiske projekter. Andre politiske partier nyder fordel af Porosjenko’s Bloks tilbagegang, lige nu mest Julija Tymosjenok’s Batkivstjina og Samopomich, der noget mere ligner rigtige partier end Porosjenko’s Blok. Firsov mener, at Porosjenko’s Blok vil lide samme kranke skæbne som Viktor Justjenko’s parti ”Vort Ukraine” og Viktor Janukovitj’s Regionernes Parti.