Pompeo i Georgien opfordrer til at acceptere valgresultatet

Georgisk parlament i Tbilisi Foto: Ota Tiefenböck

Georgien: Få lande i verden vil lige nu give den fungerende amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo den samme hjertelige velkomst som Georgien, hvor han for få dage siden var på besøg. Oppositionen anerkender stadig ikke Georgiens Drøms valgsejr den 31. oktober og boykotter derfor parlamentet. Havde den håbet på at få amerikansk opbakning blev den imidlertid dybt skuffet.  Tværtimod lykønskede Pompeo Georgiens Drøm med valgsejren og opfordrede oppositionen til at anerkende valget.

Oppositionen var på gaden og demonstrere, men det hjalp ikke. Under mødet opfordrede Pompeo regeringen i Tblisi til at styrke de demokratiske institutioner og understregede betydningen af frie og fair valg. Der tales i denne tid meget om ”protestdemokrati”, at valg afholdes, men resultatet afvises af taberne.

Det er sket i Georgien. Og sjovt nok også i USA. Pompeo vil gerne opfordre Georgien til at bryde den onde cirkel, men afviser pure at anerkende præsidentvalget i USA. søren.riishøj

Share This