Ad

Polsk præsidentkandidat: Alle som ønsker dialog med Rusland bliver stemplet som russiske agenter

Krzystof Bosak Foto: Wiktor Baron

Polen: Præsidentkandidat for den højreekstreme sammenslutning ”Konføderationen” Krzystof Bosak betegner i et interview i den polske avis Rzeczpospolita den udenrigspolitiske situation i Polen som absurd.

I Polen er alle samtaler om landets udenrigspolitik mod øst ifølge ham synonyme med en kamp mod Rusland, ikke med politisk realisme. Mener man noget andet, bliver man straks stemplet som “russisk dukke” eller “russisk agent”, mener han.

“Jeg synes, at russiske politiske eliter er langt mindre polsk-centriske end den polske politiske elite er russo-centrisk. Hos os handler næsten alle samtaler om international politik om Rusland. Jeg mener vi burde droppe en udenrigspolitik baseret på frygt og langt mere forfølge nationale interesser. Vores interesse er vores sikkerhed, ikke at gøre russerne vrede, siger Krzystof Bosak. ota