Polsk olieselskab ekspanderer til Nordamerika

 

En Orlen tankstation i Polen  Foto: Radosław Drożdżewski

En Orlen tankstation i Polen Foto: Radosław Drożdżewski

Polen: Det polske olieselskab PKN Orlen ønsker at overtage oliefelter i Nordamerika og udvide sine aktiviteter på selskabets tankstationer til også at udbyde forsikringer og finansprodukter. Det siger selskabets generaldirektør Jacek Krawiec til Gazeta Prawna.”Indtil videre har vi investeret 1,2 milliarder zloty ( lidt over to milliarder kroner) i oliefelter i Canada, men det er ikke det hele. I år ønsker vi at udvide i Nordamerika, siger Jacek Krawiec.

Ifølge Krawiec vil selskabet ligeledes fortsætte, som det eneste selskab, med at lede efter skifergas i Polen.

PKN Orlen er det største olieselskab i hele Centraleuropa og har aktiviteter i Tjekkiet, hvor det ejer olieselskabet UniPetrol samt 330 tanktastioner Benzina, Tyskland, hvor det ejer omkring 500 Star tankstationer samt i Litauen, hvor selskabet er medejer af et olierafineri samt af 35 tankstationer Orlen Lietuva. ota

Share This