Polsk økonomi efter regeringsskiftet og finansloven for 2016

Foto: Olek Remesz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Der har af gode grunde været stort fokus på den ny polske regerings økonomiske politik. Lov og Retfærdighedspartiet gav dyre valgløfter, for eksempel lavere pensionsalder, højere skattefri bundgrænse og børneydelser. Spørgsmålet er, om og hvor hurtigt løfterne bliver indfriet.

I finanslovsforslaget for næste år opereres der med et stigende underskud, fra 46.1 mia. zloty til ca. 50 mia. (ca. 80 mia. danske kr.). Finansmarkederne har allerede reageret negativt.

Zlotyen er faldet i værdi, aktieindeksene er de laveste siden 2009, og renten på polske statsobligationer er gået op, hvilket øger afdragsbyrden. Polen er bundet til EU’s finanspagt. Brydes den, kan det koste det bøder.

Et af mange problemer er, at kompetencen i den økonomiske politik er fordelt på flere ministerier, og at opgavefordelingen er uklar.

Viceministeren med ansvar for økonomisk udvikling Mateusz Morawiecki hører til dem, der maner til forsigtighed. Han tror på, at mange penge til at dække de stigende udgifter kan skaffes gennem at effektivisere skatteinddrivningen og ved at lukke huller i skattelovgivningen.

Men Morawiecki mener også, i god national-konservativ ånd, at Polen behøver en ”re-polonisering”, alt for mange virksomheder og banker er udenlandsk ejede, og alt for store overskud føres ud af landet. Polske virksomheder er blevet solgt alt for billigt, hævder han. Ganske som i Ungarn bør der satses på etablering af langt flere mindre og mellemstore polsk ejede virksomheder.