Polsk akademiker opfordrer til opbygning af ”Polocaust” museum

Auschwitz Foto- Tulio Bertorini

Polen: Tyskerne havde planer om ikke kun at myrde jøder, men også den slaviske befolkning, herunder polakker. Det lykkede Israel at reducere tyskernes forbrydelser under Anden Verdenskrig til kun at omfatte jøder, men det er langtfra hele historien om Anden Verdenskrig. Det mener Marek Kochan, forfatter og universitetslektor og ikke mindst rådgiver for Lov og Retfærdighedspartiets formand Jaroslaw Kaczynski i en artikel i den polske avis Rzeczpospolita.

Han opfordrer til at Polen sætter fokus på sine egne ofre fra krigen og opretter et ”Polocaust” museum, som skal dokumentere de forbrydelser, der blev begået imod polakker.

”Hver stat har ret til at minde sine ofre, det har israelere, som har bygget Yad Vashem-museet, men det har polakker også. Forskellen er, at den polske stat ikke har en institution, der på samme måde vil vise de lidelser, som polakkerne har lidt. Det var der ikke i den polske folkerepubliks tid, og der blev der heller ikke efter 1989, siger Marek Kochan.

Det nye museum skal ifølge Marek Kochan vise de lidelser polakkerne har været i gennem og ikke mindst, at en femtedel af polakker blev myrdet, ifølge Marek Kochan svarende til det største befolkningstab i alle europæiske lande regnet per indbygger.

”Vores historie giver os mulighed for at opbygge en fortælling med temaet kampen for overlevelsen af ​​den polske stat og polakker som en nation. En sådan historie har mange kapitler, fra kampen mod de tyske riddere, indtagelser og annekteringer, til årene under Anden Verdenskrig og efterkrigstiden. Dette sidste kapitel er det mest interessante og det vigtigste for billedet af Polen i verden, mener Marek Kochan. ota

Share This