Politisk kursskifte måske også på vej i Rumænien
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Rumænien: EU er udfordret på mange fronter. Uenighederne om linjen over for krigene mellem Ukraine og Rusland og mellem Israel og Hamas er åbenlyse og ikke alene mellem EUs medlemslande, også fx. mellem EUs to topledere Michel Borell fra Spanien og Ursula von der Leyen fra Tyskland.
Valget og den ny regering i Slovakiet har givet ekstra opbakning til den politik, som Ungarn’s Viktor Orbán står for. Spaniens Sánches har udfordret Bruxelles med amnestien for katalanske separatister. Valget i Holland har også rystet det liberale mainstream. Resultatet af valget i Polen er mødt med udbredt tilfredshed, men Donald Tusk har dog meddelt, at hans nye regering afviser traktatændringer og EU kvoter for migranter. De tre partier i den ny regering kan ikke enes om en liberalisering af abort lovgivningen.
Næste store udfordring for EU kan meget vel blive Rumænien, hvor der skal afholdes parlamentsvalg i 2024. Den nuværende socialdemokratisk-liberale regering vil ikke genvinde flertallet, skal vi tro den seneste meningsmåling fra INSCOP. Ministerpræsident Marcel Ciolac fra Socialdemokratiet (PSD) står til at få 29.5 pct., hans liberale regeringspartner 18.4 pct. Problemet er højrepartiet Alliancen for Rumæniens Enhed (AUR), der iflg. målingen mere end fordobler stemmeandelen, fra 9 pct. ved sidste valg til 20.2 pct., hvis der er valg nu. AUR står til at få 8-11 mandater i Europaparlamentet. Partiet kan meget vel komme til at bestemme, hvem der skal danne regering i Rumænien efter valget i 2024.
AUR har stor opbakning især blandt lavtuddannede og marginaliserede. De mange sæsonarbejdere fra Rumænien i andre og rigere EU lande støtter i stort tal AUR. Under COVID-19 pandemien førte partiet en kampagne rettet imod tvangsvaccinering. Kun halvdelen af rumænerne lod sig vaccinere.
AUR kræver mere støtte til familierne og bakker op om religion. Moldova ønskes (gen)indlemmet i Rumænien. Partiet har også forsøgt at få flertal for en folkeafstemning rettet mod LGBTmiljøet. Eksperter peger på, at militæret og efterretningstjenesten har stor politisk indflydelse i Rumænien. Det kan sætte barrierer for, hvor meget en ny mere højredrejet regering vil kunne ændre i den eksisterende lovgivning og i linjen over for Rusland.
Ændringer kan måske også finde vej til Rumæniens ustabile naboland, Bulgarien. Her har Socialistpartiet’s leder Kornelia Ninova talt for etablering af en bred mere pro-russisk regering med Siderov’s ATAKA og en politiske gruppering ledet af Nikolai Malinov, der er anklaget for at have stået i ledtog med russiske oligarker. Bulgarien er dybt splittet i spørgsmål relateret til krigen i Ukraine.