Polens uafhængighedsdag i skyggen af coronavirus

Tidligere march I Warszawa Foto: FB

Polens uafhængighedsdag d. 11. november bliver traditionen tro fejret med festlige begivenheder over hele landet. Men i år spænder Coronavirus ben for de traditionelle fejringer, der ovenikøbet har udviklet sig til et politisk stridspunkt.

Af Claudia Mazur

Polen: I Danmark hører vi ikke meget til den polske uafhængighedsdag – og når vi gør, er det ofte i form af kulørte overskrifter, der beskriver, hvordan den radikale højrefløj manifesterer sine synspunkter og står bag optøjer under marchen. 

Men Polens uafhængighedsdag er meget mere end det. For selvom det for de nationalistiske røster er en unik mulighed for at demonstrere egne politiske holdninger, så er dagen først og fremmest et samlingspunkt for rigtig mange polakker på tværs af ideologier.

Polen var fjernet fra landkortet i 123 år

For at forstå, hvordan Polen kunne blive fjernet fra landkortet og de facto ophøre med at eksistere, skal man kigge tilbage i oplysningstidens Europa. I kølvandet på USA’s uafhængighedserklæring i 1776 og Den Franske Revolution i 1789, vedtog Polen i 1793 Europas dengang mest demokratiske forfatning. Dette fik alarmklokkerne til at ringe hos de europæiske kongemagter og ikke mindst det russiske zarstyre, der alle frygtede, at de ville lide samme skæbne som deres franske venner. I årene 1772-1795 delte Rusland, Preussen og Østrig derfor Polen imellem sig. Polakkerne mistede deres uafhængighed, stat og institutioner, og den tidligere nationalstat var nu degraderet til udelukkende at være et kulturelt fællesskab.

Efter 1. verdenskrig formulerede den daværende amerikanske præsident, Woodrow Wilson, en række principper, der skulle sikre verdensfreden i kølvandet på krigen. Et af principperne lød, at Polen skulle genvinde sin uafhængighed. D. 11. november blev Polen udråbt til at være en republik, og dette blev officielt stadfæstet under Versaillestraktaten, der blev underskrevet i 1919. 

I løbet af kommunismen blev uafhængighedsdagen dog fjernet og først i 1989 kunne polakkerne igen få lov til at fejre uafhængigheden med officielle fejringer. 

Aflysning af uafhængighedsmarchen?

Den sagnomspundne uafhængighedsmarch igennem Warszawas gader tiltrækker årligt mellem 60.000-100.000 deltagere og er et af de største officielle fejringer. I skrivende stund er Polen dog stærkt påvirket af spredningen af coronavirus og får dagligt op imod 25.000 smittetilfælde. I kølvandet på smittespredningen er der tiltrådt nye restriktioner, der medfører et forsamlingsforbud på 5 personer. Derfor ønsker Warszawas liberale borgmester, Rafał Trzaskowski, at aflyse den årlige uafhængighedsmarch.

Det har dog mødt modstand blandt organisatorerne, der stadig ønsker at gennemføre marchen på trods af myndighedernes anbefalinger. De ønsker dog at gennemføre marchen i en motoriseret udgave og opfordrer polakkerne til at gennemføre ruten i enten bil, motorcykel eller almindelig cykel. Både formanden og næstformanden i organisationen opfordrer polakker fra hele landet til at samles i Warszawa og trodser dermed borgmesterens og myndighedernes anbefalinger. 

Polens konservative premierminister Mateusz Morawiecki har til gengæld opfordret polakkerne til at droppe marchen for i år og ser frem til at kunne samles igen, når pandemien forhåbentligt snart er overstået. 

Marchen er planlagt til at gå i gang i dag kl. 14.

Share This