Polens stærkt voksende militærudgifter med overraskende stor import fra Sydkorea
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Polen: Der er indtil videre sat stop for store militærparader i Polen på grund af krigen i Ukraine; men der er bestemt ikke sat stop for stigningen i militærudgifterne. Militærudgifterne vokser i omfang godt op over de 2 pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP), som er krævet af NATO. Jaroslaw Kaczynski, leder af det regerende Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), ønsker antallet af soldater hævet til mindst 300.000. De skal være forsynet med langt stærkere artilleri og med mindst 100.000 pansrede køretøjer. Det er en udbredt opfattelse, hedder det i en analyse i ”Polityka”, at Polen skal være i stand til at forsvare sig selv i tilfælde af krig med Rusland. Polen kan ganske enkelt ikke stole på sine ”allierede”, hedder det, og slet ikke på Tyskland.
Lige nu oplever vi voksende kritik af Tyskland. Meget skyldes, at Polen ikke bliver ”belønnet” for at være frontlinjestat militært og humanitært under krigen i Ukraine. EU’s sanktioner mod Polen (og Ungarn) er blevet opretholdt. Om kort tid vil regeringen komme med en rapport, hvori der endnu engang vil blive stillet krav om store krigsskadeserstatninger fra Tyskland.
Polens forhold til Frankrig er bestemt heller ikke godt. Enhver der vover ar kritisere regeringen risikerer at blive betegnet som ”putinister” og upatriotiske, siges det i analysen. Det kender vi i andre lande, bestemt også i Danmark.
Det største enkeltindkøb til våben har indtil nu været 250 af de nye kampvogne af mærket ”Abrams” til en værdi af 24.5 mia. zloty, ca. 40 mia. d.kr. Men kendsgerningen er, at våbenindkøbene er ude af kontrol. Nok overraskende for mange har Polen og Sydkorea indgået aftaler om meget store våbenindkøb. Langt de fleste er indtil nu købt i USA, Forsvarsminister Mariusz Blaszczak er øjensynligt villig til at omdanne det polske militær til noget nær en filial af sydkoreanske våben inden for EU og NATO. Sydkorea er meget begejstret for at få de store ordrer.
USA satser mest på at støtte Ukraine. Pentagon vil heller ikke være i stand til at opfylde de store polske ordrer på leverancer af fx HIMARS raketter. Det uanset at USA i princippet gerne støtter en så vigtig allieret som Polen og har soldater stationeret. Våben er typisk købt uden at have været i udbud. Det er sket før. Polen har leveret 240 T-72 kampvogne til Ukraine. Flere er på vej. Regeringen regner med, at den militære satsning vil give stemmer på valgdagen.
Der skal være nyvalg i Polen senest i 2023, og regeringen står ikke særlig stærkt i meningsmålingerne. Oppositionen har været forsigtig med at udtale sig kritisk om regeringens linje, når det gælder militære forhold. Om ”begejstringen” for få flere våben vil holde helt op til valget er ikke sikkert. Polakkerne er hårdt ramt af høje prisstigninger affødt af krigen i Ukraine. Inflationen er på årsbasis over 15 pct., omkring det dobbelte af EU-gennemsnittet.