Polens regeringspolitikere og ultranationalister fejrede Polens uafhængighed

Illustrationsfoto: Piotr Drabik

Polen: Omkring 200.000 mennesker deltog ifølge det polske politi i fejring af 100 år for Polens uafhængighed. I en march afholdt i flere polske byer søndag gik regeringsrepræsentanter sammen med ultranationalistiske grupper, skriver internationale medier.

I Wasrzawa deltog blandt andre Polens præsident Andrzej Duda, Lov og Retfærdighedspartiets formand Jaroslaw Kaczynski og premierminister Mateusz Morawiecki samt flere polske og udenlandske ultranationalistiske grupper, heriblandt den italienske bevægelse Forza Nuova.

Marchen foregik forholdsvis roligt. Ultranationalistiske grupperinger benyttede dog lejligheden til blandt andet afbrænding af EU flaget, samt ifølge TVN 24 havde bannere med kontroversielle budskaber, heriblandt ”Lvov og Vilnius altid polske” eller ”Ud med EU”.

Ligeledes formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk deltog ved den officielle del af fejringen, hvor der blev afholdt taler og hvor han ifølge polske medier fik tildelt en plads langt bag polske regeringspolitikere. Han fravalgte dog at deltage i marchen. ota

Share This