Polens præsident støtter restriktiv abortlov

Polens præsident, Andrzej Duda Foto: Lukas Plewnia

Polens præsident, Andrzej Duda Foto: Lukas Plewnia

Polen: Den polske præsident Andrzej Duda støtter en stramning af den i forvejen restriktive polske abortlov, skriver Polskie Radio.

Ifølge Andrzej Duda er Polens nuværende lovgivning, som tillader abort i tilfælde af voldtægt, incest og fosterskader “ineffektiv”, og hvis det polske parlament vil ændre den nuværende abortlov, vil han støtte initiativet.

Den polske regering afviste ellers i begyndelsen af måneden, efter flere demonstrationer, et ultrakonservativ abortlovforslag som ville forbyde abort selv efter voldtægt eller incest.

Formand for Polens regerende parti Lov og Retfærdighed Jaroslaw Kaczynski meddelte dog senere, at Polens regering ikke har opgivet tanken om at stramme den i forvejen strenge abortlovgivning i Polen og vil arbejde på, at abort ved fosterfejl eller sygdom ikke skal være tilladt i Polen.

Polens premierminister Beata Szydlo meddelte fredag, at den polske regering iværksætter et program for familier til handicappede børn, hvis formål er at polske forældre ikke fravælger fødsel på grund af fosterskader. ota

Share This