Polens præsident optrapper konflikten om Polens retsreform

Polens præsident, Andrzej Duda Foto: Lukas Plewnia

Polen: Polens præsident Andrzej Duda udnævnte onsdag 27 nye medlemmer af landets højesteret. Andrzej Duda udnævnte de nye dommere til trods for, at EU har bedt Polen om at stille reformen i bero, indtil sagen er blevet behandlet af EU Domstolen, skriver polske medier.

EU har indbragt Polen for EU Domstolen, da den polske retsreform ifølge Bruxelles krænker retsstatens principper og har bedt domstolen at hastebehandle sagen.

Ifølge Andrzej Duda er udnævnelsen af nye dommere i overnsstemmelse med den offentlige interesse og den polske forfatning.

Den polske lov om højesteret nedsætter dommernes pensionsalder fra 70 til 65 år. Kritikkerne mener, at reformen er strid med landets forfatning, da den begrænser dommernes mandat og giver det regerende parti mulighed for indsætte egne folk på posterne. ota

Share This