Polens parlament forkaster stramning af abortloven

Demonstration mod abort i Polen lørdag Foto: konto-na-chwile

Demonstration mod abort i Polen lørdag Foto: konto-na-chwile

Polen: Det polske parlament afviser det kontroversielle abortlovsforslag, som mere eller mindre ville forbyde abort I Polen, skriver den polske avis Gazeta Wyborcza.

352 parlamentsmedlemmer stemte torsdag formiddag imod lovforslaget, 58 for, mens 18 stemte hverken for eller imod.

Ifølge Polens regerende parti Lov og Retfærdigheds formand Jaroslaw Kaczynski vil den polske regering nu tage en pause og genoverveje lovforslagets indhold. Det vil ifølge ham ske i fuld respekt for lovforslaget, men under indflydelse af de protester, som lovforslaget har afstedkommet.

Ifølge Polens premierminister Beata Szydlo, vil Lov og Retfærdighedspartiet i slutningen af 2016 udarbejde et program til støtte for familier og mødre med fødsel i såkaldte vanskelige graviditeter samt iværksætte en kampagne til beskyttelse af livet. Partiet vil ligeledes udarbejde sit eget udkast til lovforslaget.

Ifølge det nu forkastede abortlovforslag vil polske kvinder ikke kunne få abort selv efter en voldtægt eller incest. Lovforslaget resulterede i de seneste dage i en række demonstrationer over hele Polen. ota

Share This