Polens nye regering vækker forundring

Polens premierminister Beata Szydlo præsenterede mandag Polens nye regering Foto: OphavsmandPlatforma Obywatelska RP

Polens premierminister Beata Szydlo præsenterede mandag Polens nye regering Foto:
Ophavsmand Platforma Obywatelska RP

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: På et pressemøde der startede 13.30 mandag offentliggjorde Beata Szydlo sammensætningen af sin nye regering.

Navnene på ministrene kender vi nu, og hvem der har fået posterne, er uden tvivl blevet bestemt af formanden for Lov og retfærdighedspartiet, Jaroslaw Kaczynski og inderkredsen omkring ham.

Mest opsigt vækker udnævnelsen af den stærkt kontroversielle og højrenationale Antonin Macierewicz som landets forsvarsminister. Nogle kalder det ”skandaløst” og ”bedrag”!

Kontroversielt er også at den tidligere justitsminister fra Kaczynski’s regering 2005-07 og senere leder af ”Solidarisk Polen” igen er blevet justitsminister. Dengang foretog han dispositioner, der betød, at der blev gjort (forgæves) forsøg på at få ham dømt for embedsmisbrug.

Ny udenrigsminister bliver Mariusz Blaszczak, tidligere minister og leder af Lov og Retfærdighedspartiets parlamentsgruppe. Den ny regering har et knebent flertal bag sig i det nye parlament. Polens præsident Andrzej Duda blev valgt til posten for Lov og Retfærdighedspartiet tidligere i år.

OPDATERET Kl. 19:20:

Ændringer i rollefordeling af ministerposter

På den endelige ministerliste blev Witold Waszczykowski udenrigsminister. Mariusz Blaszczak blev i stedet indenrigsminister. Waszczykowski har tidligere været polsk forhandler i antiraketspørgsmål. Har udtalt at det polsk-tyske forhold skal justeres. At polsk medlemskab af euroen vil vare mindst 8 år, før det kan blive en realitet, og at der bør være større NATO tilstedeværelse i Polen. Den hårde kurs over for Rusland skal fastholdes.

Share This