Polens justitsminister om EU-Domstolen: Domstolen er korrupt og utroværdig

Ziobro Foto: Piotr Drabik

Polen: Polens justitsminister Zbigniew Ziobro kommenterede mandag aften dagens dom fra EU-Domstolen. Ifølge ham kan Domstolens domme ikke betragtes som troværdige, skriver polske medier.

Han mener, at Domstolens domme ikke kan anses for troværdige, fordi Den Europæiske domstol ifølge ham er korrupt. Han vil afvente EU-Kommissionens udspil og tilføjede, at “Domstolen ikke har nogen kompetence til at træffe afgørelse om retssystemet i medlemslandene.” Desuden ønsker Domstolen efter hans opfattelse, at dommere skal kunne underminere andre dommeres status”, hvilket efter hans mening ikke kan tillades.
— Der er intet land i verden, hvor dommere kan stille spørgsmålstegn ved andre dommeres status. I dag ønsker EU-domstolen, at det skal være tilfældet i Polen, med én undtagelse: Det vil ikke være muligt at underminere status for dommere udpeget af kommunisterne, sagde han.

“Domstolen har ingen kompetence til at træffe afgørelse om retssystemet”

Ziobro mindede desuden om, at “der er gået to år, siden de europæiske medier afslørede en gigantisk skandale, der indikerede, at EU-Domstolen er korrupt og involveret i politiske skandaler……”
”Vi har indtil videre ikke modtaget nogen forklaring. Så vi har her at gøre med en politisk beslutning, og EU-Domstolen er en miskrediteret domstol,” konkluderede han. ota

Share This