Ad

Polens dyre territorialforsvar

WOT Foto: Silar

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: I 2017 ofrede den polske stat 800 mio. zloty (ca. 1.3 mia. dr.) på territorialforsvaret (WOT), i 2018 1.1 mia. zloty (ca. 1.8 mia. d.kr.) og for 2019 er planlagt at bruge 1.5 mia. zloty (ca. 2.3 mia. d.kr.). Sammenlagt drejer det sig om 4 mia. (ca. 7 mia. d.kr.) for den periode Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) har haft regeringsmagten (siden 2015). Målet, i 2019 at nå op på 53.000 soldater og 17 brigader, bliver, siger ugeskriftet ”Polityka”, langt fra opfyldt, det kan først ske i 2025, med 6 års forsinkelse.

De 4 mia. zloty er rigtig mange penge. Det ”rigtige” polske militær er vred og irriteret over, at de nye territorialenheder får det nyeste udstyr, mens soldaterne i den ”rigtige” hær må gå rundt med hjelme og andet militært isenkram fra 1960erne.

WOT er blevet sammenlignet med den amerikanske nationalgarde, det finske ”hjemmeværn” Maakuntajoukot og det estiske Kaitseliit. Satsningen på territorialforsvaret går tilbage til den nu afskedigede og stærkt kontroversielle forsvarsminister Antoni Macierewicz. Hans beslutning om at ofre så mange penge på WOT var ledsaget af bombastisk militaristisk retorik, men der er bred enighed om, at territorialforsvaret i praksis gør mere skade end gavn.

Macierewicz’ afgang betød ikke meget i praksis, WOT er kommet for at blive, selv om dets enheder er for dårligt integreret i det ”rigtige” militær. Territorialforsvaret bliver, trods kritikken, svært, om ikke umuligt at få afskaffet selv efter et regeringsskift, dertil er dets position blevet alt for stærk. En del officerer er gået fra WOT over til militæret og har betydelig indflydelse. 11. november fik militæret sin anden general fra territorialforsvaret. Måske, siges det, bliver det territorialforsvaret, der kommer til at bestemme ”tonen” i hele det polske militær.