Polens ambassadør angrebet i Israel

Foto: Olek Remesz

Polen/Israel: Polens ambassadør i Israel Marek Magierowski er tirsdag blevet angrebet uden for den polske ambassade i Tel Aviv, skriver Jerusalem Post.

Ifølge ambassadøren angreb angriberen ham både fysisk og verbalt, mens han råbte ”polsk, polsk” og spyttede på ham. Det lykkedes ambassadøren at tage et billede af gerningsmanden, som blev anholdt 90 minutter senere.

I en senere erklæring forklarede gerningsmanden sin handling med, at han under et besøg på den polske ambassade blev udsat for antisemitiske skældsord.

Det nægter Marek Magierowski. Ifølge ham havde der ikke været uhensigtsmæssig adfærd på ambassaden. Polen har protesteret imod hændelsen og har indkaldt Israels ambassadør i Polen til en samtale. ota

Share This