Polen vil have kernekraft

Det polske kulbaserede kraftværk i Belchatow er et af de mest forurenede kraftværker i hele EU Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Polen planlægger at udvikle atomenergi som en del af sit fremtidige energisystem. Ifølge den polske energiminister Krzysztof Tchórzewski vil Polen satse på kernekraft fordi den er billig, miljøvenlig og skaber jobs. Det oplyste Krzysztof Tchórzewski på World Nuclear Spotlight Poland-konference i Warszawa.

Han forventer, at Polens første kernekraftværk vil stå klart i 2033, betinget af at projektet får støtte af den polske regering.

Atomkraft er ifølge Krzysztof Tchórzewski et svar på de udfordringer, som polsk økonomi og energisektoren står over for, især i forbindelse med EU’s krav med reducering af CO2 udslip. Polen skal ifølge Krzysztof Tchórzewski indføre en ny energikilde med lavt kulstofindhold, der vil gøre det muligt at reducere de gennemsnitlige CO2-emissioner, der produceres i forbindelse med elproduktion. ota

 

Share This