Polen og Ukraine på kollisionskurs

Bykivnija grave Foto: Аимаина хикари

Bykivnija grave af polske soldater ved udkanten af Kijev blev udsat hor hærværk i slutningen af januar Foto: Аимаина хикари

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen/Ukraine: ”En mur er ved at vokse op imellem os”, og det er til Ruslands fordel, advarer den tidligere chef for Ukraines diplomati, Borys Tarasjuk i det polske ”Newsweek”. De russiske påstande om ”fascisme” og radikal højreradikalisme i Ukraine fænger i Polen, fx når der berettes om marcher gennemført veteraner fra den ukrainske bataljon Azov, der har tætte forbindelser til indenrigsminister Avakov og indirekte til præsident Porosjenko.

Den sidste tids vandalisme og hærværk mod mindesmærker og gravsteder i Ukraine, fx mod et kors til minde om ofrene for overgreb mod polakker i 1944 udført af enheder fra SS Galicien og UPA, har kun gjort tingene værre.

Sidste år blev 14 gravsteder i Polen til minde om faldne UPA-krigere ødelagt og flere gravsteder overmalet, mest omtalt var ødelæggelsen af et mindesmærke i Werchrata i Podkarpatien. Så længe vi har gøre med ugerninger udført af mindre grupper, er det til at overse og lettere at opklare rent efterforskningsmæssigt, men sagerne ser desværre ud til at være nået op på diplomatisk niveau og skadet forholdet mellem Polen og Ukraine.

Det vakte således meget stor opsigt, at præsidenten for byen Przemysl, Robert Choma, er blevet nægtet indrejse i Ukraine, fordi han skulle have deltaget i et optog i sin by, hvor der angiveligt blev råbt anti-ukrainske slagord. At formanden for det polske Senatet, Stanislaw Karczewski bevidst udeblev fra et polsk-ukrainsk forum i byen Rzeszow, gjorde ikke forholdet mellem de to lande bedre.

På et møde for Lov og Retfærdighedspartiets (PiS) regionale politikere udtalte Jaroslaw Kaczynski, at det er ”usikkert”, underforstået muligt, at Ukraine bevæger sig i en retning, som er uacceptabel for Polen pga. dyrkelsen og legitimeringen af ”befrielseshæren” UPA, der tog aktivt del i massemordene på polakker under Anden Verdenskrig.

Under et to timer langt møde med Porosjenko i december sidste år opfordrede Kaczynski Porosjenko til ”forsigtighed”, når det gælder fortolkningen af historien. Flere PiS politikere har slet ikke lagt skjul på deres utilfredshed og direkte opfordret Ukraine til at ændre den officielle udlægning af historien, frem for alt om massemordene mod polakker i det vestlige Ukraine under Anden Verdenskrig, som det polske parlament til Ukraines store utilfredshed har stemplet som folkemord. Alt dette kan måske påvirke også sikkerhedspolitisk.

På en nationalistisk internetpotal siger Andrij Dzinzia, veteran fra Azov bataljonen, at ukrainske nationalister traditionelt har vurderet Polen positivt. Men det har ændret sig med de sidste måneders begivenheder. Flere ukrainere mener nu, at polakker ikke er til at stole på. Måske, siges det, bevæger Polen sig tættere på Moskva på samme måde som Viktor Orban’s Ungarn.

Share This