Polen og Storbritannien: Sikkerhed i bytte for velfærdsydelser?

Polens hovedstad Warszawa   Foto: Ota Tiefenböck

Polens hovedstad Warszawa Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Polen kan være parat til at bytte sin modstand mod begrænsning af polske borgeres ret til velfærdsydelser i Storbritannien med international sikkerhed. Det sagde Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski under et interview med Reuters.

Polen har ellers hele tiden været en af de største kritikkere af Storbritanniens ønske om at begrænse velfærdsydelser for borgere fra andre lande på grund af de flere hundretusinder polakker i Storbritannien. Men Polen ønsker samtidig en større sikkerhed i form af Nato soldater udstationeret på polsk jord og det er her, den polske udenrigsminister antyder, at der kunne være en mulighed.

Den polske regering vil ifølge Witold Waszczykowski se på særlige månedlige ydelser for familier med børn, som skal få polske arbejdere til at blive hjemme istedet for at emigrere.

“Storbritannien kunne støtte vores forventninger til de allieredes militære tilstedeværelse på polsk jord, siger Witold Waszczykowski til Reuters.

Den britiske premierminister David Cameron besøgte Warszawa i december, hvor han mødtes med Polens premierminister Beata Szydlo. ota

Share This