Polen i ny konflikt med EU

Illustrationsfoto: Wikimedia Commons

Illustrationsfoto: Wikimedia Commons

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: En ny konflikt er brudt ud mellem EU og Polen, men denne gang dog om noget så harmløst som beskatning af detailhandelen. Den polske regering har indført en progressiv beskatning, hvor de store detailhandelskæder skal betale mere i skat end de små butikker, de mindste slipper endda helt.

Det princip finder Europa Kommissionen i strid med EU-retten. Ungarn har haft en lignende konflikt med EU.

I denne konflikt har den polske regering bred opbakning på hjemmefronten. Ved at gå imod forslaget, siges det, bryder EU-Kommissionen det europæiske charter om støtte for mindre virksomheder, som forpligter medlemsstaterne til at understøtte mindre virksomheder.

Bag EU’s beslutning er der en teknokratisk facade, som skaber en endnu større kløft mellem EU og befolkningerne.

Share This