Polen går til valg

Fra et tidligere valg i Polen Foto: Ota Tiefenböck

Polen: I Polen er der parlamentsvalg i dag. Polakkerne vælger i dag medlemmer af det 460-medlemmer store parlament, Sejmen, samt medlemmer af det 100 pladser store Senat. Der er 5.114 kandidater til pladserne i Sejmen og 278 kandidater til pladserne i Senatet.

Ifølge de seneste målinger bliver det formentlig Polens regerende parti Lov og Retfærdighed (PiS), der vinder valget. Det store spørgsmål er, hvorvidt partiet får flertal og vil kunne regere landet alene. Lov og Retfærdighedspartiet har i valgkampen sat alle sejl til at overbevise vælgerne om at stemme på partiet. Heriblandt med en gavmild social politik samt patriotisme med fokus på kristne katolske værdier. 

“Vi ønsker at skabe den polske version af en velfærdstat. Den polske elite må ændre sig, siger partiets formand Jaroslaw Kaczynski. 

Ifølge ham er det nødvendigt at stoppe fordele for mennesker som har forbindelser til postkommunisterne. PiS lover desuden en beskyttelse og finansiel støtte til traditionelle familier.

“Vi afviser alle eksperimenter, som foregår på børns bekostning – to fædre, to mødre, udelukket, siger Kaczynski.

Partiets kritikere og oppositionen beskylder PiS for at kontrollere statslige medier, som i øjeblikket er i regeringens magt og dermed har spredt regeringsvenlig propaganda. Desuden for flere retsreformer, som ligeledes bliver kritiseret af EU, og som ifølge kritikerne truer demokratiet i landet.

“Vi må sige stop, inden de ødelægger vores økonomi og økonomisk stabilitet og tager arbejde fra folket, siger formand for oppositionspartiet Borgerplatformen, Malgorzata Kidawowa-Blonska.

Ifølge diverse meningsmålinger får PiS omkring 40-46 procent af stemmerne, Borgerlig koalition mellem 19-26 procent, Forenet Venstre 9 – 13,4 procent, Polens Koalition PSL-Kukiz-15 6-8 procent. Det ultranationale Konføderation, bestående af Korwins parti og Ruch står til mellem 4,4 til 7 procent af stemmerne. Valglokalerne er åbne til klokken 21. 30,1 million vælgere kan aflevere deres stemme i 28.000 valglokaler. ota

Share This