Polen fortsætter våbenindkøb, vil have “Europas stærkeste hær”
Polen: Den polske forsvarsminister Mariusz Blaszczak og repræsentanter for den amerikanske regering underskrev en kontrakt om køb af 486 HIMARS mobilt raketartilleri-systemer, skriver polske medier. Tidligere erhvervede den polske hær 18 HIMARS, som har bevist deres kvaliteter i Ukraine i kampen mod russiske invasionsenheder. Polens regeringsparti hævder, at Polen inden for to år vil have den stærkeste hær i Europa.
“Inden for to år vil den polske hær have de stærkeste landstyrker, og en af dens vigtigste komponenter vil være raketartilleri,” siger Mariusz Blaszczak.
Også andre embedsmænd fra det regerende parti Lov og Retfærdighed (PiS) meddelte for nylig, at landet vil have det stærkeste militær i Europa inden for de næste to år, takket være en større modernisering af eksisterende udstyr og en massiv forstærkning af dets tropper.
Ifølge Blaszczak forventer polakkerne, at leverancerne af HIMARS begynder i slutningen af 2025. ota