Polen forlanger krigserstatning fra Tyskland, Tyskland afviser

Oder-Neisse grænsen Foto: Christoph Lingg

Polen/Tyskland: Polens regering forbereder et “historisk modangreb” mod Tyskland, siger Lov og Retfærdighedspartiets formand Jaroslaw Kaczynski til Radio Maryja.

Ifølge Kaczynski forsøger Tyskland at undgå landets ansvar for de skader Tyskland har forårsaget under anden verdenskrig. Polens parlament vil angiveligt til efteråret behandle spørgsmålet omkring krigserstatning.

Tyskland afviser ifølge den polske avis Rzeczpospolita en hver forhandling om sagen og henviser til året 1953 og 1970, hvor Oder-Neisse aftalen om den polske grænse blev indgået.

Ifølge tyske medier har Kaczynskis udspil indenrigspolitiske årsager, samt er en reaktion på den procedure EU har iværksat mod Polen på grund af de seneste reformer af landets retsvæsen. ota

Share This