Polen efter Brexit: Traktatændringer eller euro?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Brexit har for alvor sat gang i den polske EU-debat. Og som i så mange andre emner, hersker der dyb uenighed mellem regeringen ledet af Lov og Retfærdighedspartiet, og oppositionen med Borgerplatformen og det liberale ”Nowoczesna” (”Moderne”) som de ledende kræfter.

Jaroslaw Kaczynski og Lov og Retfærdighedspartiets projekt går sagt i al sin korthed ud på følgende: EU skal forandres, gerne gennem en traktatændring, der slanker Kommissionen og overfører mere magt over til Rådet og til de enkelte medlemslande. Flere beslutninger skal tages enstemmigt, hvorved EU undgår ”overregulering”.

På EU-topmødet for nylig nævnte Betata Szydlo dog ikke ønsket om traktatændring, formentlig fordi Polen lige nu står helt alene med forslaget. Som sagt af Donald Tusk, så siger den polske regering åbenbart én ting i Bruxelles, og noget andet i Polen selv.

Lov og Retfærdighedspartiet taler ikke om Polens overgang til euroen. Et stort flertal af polakkerne er iflg. meningsmålingerne imod det skridt, i hvert fald lige nu. Argumentet er bl.a., at overgangen til euroen vil føre til prisstigninger. Afgørende for Lov og Retfærdighedspartiet er adgangen til det indre marked og overførslerne til Polen fra EU’s kasser, derudover frygter partiet tilsyneladende ikke, at Polen bliver marginaliseret i EU.

Anderledes lyder det fra Borgerplatformen, der den 3. juli, i øvrigt samme dag som Lov og Refærdighedspartiet holdt kongres, havde indkaldt til en særlig indkaldt programkonference med 600 deltagere. Borgerplatformens projekt går groft sagt ud på følgende: Polen må frem for alt undgå at blive marginaliseret, og det sker bedst ved, at Polen hurtigst muligt tilslutter sig euroen. ”Enten tilslutter vi os euroen eller rublen”, erklærede Slawomir Neuman, lederen af Borgerplatformens parlamentsgruppe på programkonferencen.

Det er mildt sagt noget af en overdrivelse, men givet er, at uden tilslutning til euroen er Polen sammen med lande som Danmark, Sverige, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien og Rumænien ikke i gruppen af lande i EU, der satser på ”mere union” som svar på Brexit og derudover er tvunget til at samarbejde tæt på grund af den fælles valuta, euroen. Det ser Borgerplatformen og ”Nowoczesna”, helt modsat Lov og Retfærdighedspartiet, som et stort problem.

De to partier ønsker også samarbejdet mellem Polen, Frankrig og Tyskland styrket inden for rammerne af ”Weimar-trekanten”. Det samarbejde ophørte efter valget og regeringsskiftet i Polen sidste år. Endelig peger Rychard Petru på behovet for mere samarbejde i EU på asylområdet, omkring terrorbekæmpelse og sikring af det fælles marked for tjenesteydelser.