Polen afværger katastrofen, men problemerne er langtfra løst

Polens præsident Andrzej Duda afviste i dag at skrive under på landets regerings retsreform. Er hans afvisning et oprør mod Lov for Retfærdighedspartiet eller den aftalt på forhånd og løser den problemerne i Polen?

Af Ota Tiefenböck

Polen: Polens præsident Andrzej Duda meddelte i dag, ganske overraskende for mange, at han ikke vil skrive under på den udskældte retsreform, som blev vedtaget i Polens parlament i sidste uge. Andrzej Duda, som i sin tid blev opstillet til præsidentposten af landets regerende parti Lov og Retfærdighed, nedlægger veto mod to af de tre reformer vedtaget i parlamentet. Loven om Højesteret og Det nationale domstolsråd.

 

Andrzej Dudas udspil er overraskende. Det er dog ganske usandsynligt, at hans beslutning ikke er koordineret med formand for Lov og Retfærdighedspartiet, Jaroslaw Kaczynski. Hvad er det mon, der får Andrzej Duda og Jaroslaw Kaczynski til at bakke ud af en retsreform, som de begge giver udtryk for, at Polen trænger til? Der bydes umiddelbart flere muligheder.

Den store folkelige modstand? Det er umiddelbart svært at fastslå, hvor stor modstanden var i virkeligheden. Mediernes beretninger spændte fra 250.000 til 14.000, Polens indbyggertal på knap 38 millioner taget i betragtning, kan det ikke umiddelbart betegnes som massive demonstrationer. Det er derfor tvivlsomt, at protesterne har gjort det helt store indtryk på Duda og Kaczynski.

Kan det så være internationale protester eller trusler fra EU toppen om sanktioner, hvis reformen blev gennemført? Formentlig ikke. Jaroslaw Kaczynski og Lov og Retfærdighedspartiet har som en del af sit image en kamp mod EU, som partiet ser som en trussel mod landets suverænitet. Eventuelle sanktioner vil derfor passe fint i partiets kampagne mod EU og dets forsvar for landets suverænitet.

Den eneste internationale spiller, Polens regerende parti respekterer og har en interesse i at have et godt forhold til, det er USA. Her er det ganske bemærkelsesværdigt, at det amerikanske udenrigsministerium blot en dag, før Andrzej Duda officielt meddeler sin veto, udsendte en meddelelse, hvor landet officielt udtrykker bekymring over udviklingen i Polen og opfordrer Polen til at stoppe reformen. Hvorvidt denne opfordring havde en betydning for Andrzej Duda og Jaroslaw Kaczynskis beslutning, får vi naturligvis ikke at vide med sikkerhed, men det er ganske sikkert, at amerikanernes opfordring har betydet noget for beslutningsprocessen.

USA er blevet en vigtig partner for Kaczynskis Polen. USA har først og fremmest opstillet sine soldater i Polen og dermed fungerer som en slags sikkerhedsfaktor for polakkernes russofobi. Et godt forhold til USA styrker Kaczynskis Polen derudover i forhold til Bruxelles og den tysk-franske dominans, som Polen ønsker at modarbejde. Heriblandt ved sit TreHav projekt, et projekt, som også passer fint i Trumps syn på Europa. Derudover er det vigtigt at nævne Polens ambition om at frigøre sig fra russernes indflydelse og importere og på sigt endda distribuere amerikansk LNG gas.

Andrzej Dudas beslutning glæder kritikerne af Polens regering, men vil langtfra afslutte problemerne i Polen. Polens største problem er, og bliver ved med at være, landets opdelte samfund. Det er nemlig et faktum, at den tidligere regering, som i dag er en del af den polske opposition, selv er en del af problemerne. Polens tidligere regering, som var ganske populær i EU, skabte nemlig med sin aggressive økonomiske politik en del tabere, og dermed et grundlag til, at Lov og Retfærdighedspartiet er kommet til og at det polske samfund er blevet så voldsomt polariseret. Fattige og lavere uddannede polakker fik nemlig ikke deres andel af den økonomiske vækst i landet eller dragede fordel af de muligheder som Polens tilhørsforhold i det globaliserede Europa skabte. Tværtimod. At løse disse problemer bliver Polens største udfordring. En udfordring som ikke ligefrem er blevet mindre med præsidentens afvisning af at sætte sin underskrift på retsreformen i Polen.