Polakker snyder med kul

Illustrationsfoto: Pavel Ševela

Illustrationsfoto: Pavel Ševela

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Over 3.5 mio. polske husstande fyrer med kul, og 12 mio. polakker er tvunget til at gå på markedet og skaffe sig kul. Men markedet for kul er mildt sagt kaotisk. Snyd og fusk hører til dagens orden.

Leverandører, skriver Dominika Wantuch i ”Gazeta Wyborcza”, overhælder i stort omfang kullene med vand, før de leveres til forbrugerne. Det øger vægten, men uden at øge brændværdien, tværtimod.

Det betyder, at forbrugerne ikke ved, hvor langt det kul de får leveret vil række. Problemet forværres af, at der indtil nu stort set ikke er indført standarder og krav til de kedler, der bruges i forbindelse med opvarmning i private hjem.

Det skønnes, at kul bidrager til i hvert fald 60 pct. af udledningen af smog i Polen. I forvejen er Polen et af de mest forurenende lande i EU, og det skyldes i høj grad netop det høje kulforbrug.

Myndighederne arbejder med planer for indførelse af kvalitetsstandarder for kul, men arbejdet går meget langsomt. I januar erklærede ministeriet for udvikling, at der kommer et forslag til maj, men, siges det, regeringen frygter, at en godkendelsesordning bliver ”bureaukratisk” og ”tidskrævende” og svækker konkurrencen. Problemet er i høj grad den stærke kullobby.

Share This