Parlamentsvalget i Moldova 2019-ikke helt hvad det umiddelbart ligner.

Af Michael Christian Andersen

Moldova: Søndag den 24. februar går moldoverne til valgurnerne for den 9. gang siden landets selvstændighed i 1991. Umiddelbart ligner det et helt klassisk opgør, fra et sted i den postsovjetiske sfære, imellem pro europæiske og pro russiske partier. Mange observatører har måske netop haft en tilbøjelighed til at underlægge denne valgkamp dette klassiske narrativ.

Særligt da valgkampen formelt hovedsageligt står imellem det meget Moskva venlige Moldovas Socialist Parti (PSRM) under ledelse af den siddende præsident Igor Dodon på den ene side, imod det formelt set pro europæiske parlament under ledelse af premierminister Pavel Fillip fra Moldovas Demokratiske Parti (PDM), som reelt styres af den relativt sky og enigmatiske oligark Vladimir Plahotniuc. Desuden en relativt svag pro-europæisk koalition, under navnet ACUM, uden parlamentarisk repræsentation. Og sådan har de fleste tidligere valghandlinger i Moldova faktisk kunne udlægges, lige siden selvstændigheden i 1991. Og hver eneste gang der var valg, har mange følt at lige netop dette valg var særligt skæbnesvangert vigtigt, da landet nu stod ved en korsvej imellem øst og vest. Et valg imellem en pro-europæisk retning med demokrati og fremgang, eller en pro-russisk retning mod stagnation.

Valget i år, er i højere grad en indikator på den bekymrende udvikling i Moldova, med en stigende ”oligarkisering” af det moldoviske samfund, en form for usynlig af-demokratisering, til fordel for oligarken Vladimir Plahotniucs private økonomiske interesser. For omtrent 10 år siden var Moldova demokratisk set, absolut duksen i EU’s Østpartnerskabs program, som foruden Moldova indbefattede et felt af seks tidligere sovjetrepublikker Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Ukraine og Hviderusland.

Ifølge Transperacy International er korruptionen stigende, i 2009 var Moldova på en 89, i 2019 var denne placering steget til en 117. plads. The Economists såkaldte ”Demokrati Indeks” vil kunne påvise en lignende negativ udvikling over tid. Her er landet gået fra kategorien ”fejlbehæftet demokrati” i 2006 til kategorien ”hybridregime” i løbet af ca. 10 år.

Baggrund

Moldova der både tidligere har tilhørt Kongedømmet Rumænien, og været en del af det russiske zar imperium. Landet blev senere indlemmet i Sovjetunionen som den Den Moldoviske sovjetsocialistiske republik fra 1940 til 1991, og underlagt en vis sovjetisk af-rumæniseringspolitik. Moldova har historisk set haft et helt særligt splittet, anspændt og vaklende forhold i mellem øst og vest, under dets snart 28 år lange selvstændighedsperiode. Moldoverne deler sprog, kultur og historie med Rumænien, etnisk set kunne man godt anføre at det er tale om det samme folk.

Samtidig findes der blandt visse dele af den moldoviske befolkning, en ganske betydelig nostalgi i forhold til sovjettiden, en tid der af mange erindres som tryg og stabil. Rumænien var ganske vist var også et Warszawapagt land, men ikke en del af Sovjetunionen, og kontakterne imellem Rumænien og den Moldoviske Sovjet republik var påfaldende begrænsede, og er derfor ikke en del af moldovernes nære fortid og nostalgi.

Omvendt ønsker en stor del af den moldoviske befolkning tættere bånd til Rumænien og EU, det ønskes fortrinsvis af den yngre del, samt den mere veluddannede del, særligt i hovedstaden Chisinau. Foruden den ikke internationalt anerkendte, men de facto selvstændige udbryderepublik Transdniestrien, som er overvejende etnisk russisk, findes der et stort etnisk russisk mindretal på ca. 30% i selve Moldova.

PDM

Det Demokratiske Parti (Rum. Partidul Democrat din Moldova) forkortet PDM er med sine 42 mandater regeringens største parti. Det er formelt et pro-europæisk parti, der på sigt ønsker Moldova optaget i EU. De bekender sig til en socialdemokratisk ideologi, ligesom de er affilieret med den socialdemokratiske gruppe i EU, PES.

Formanden for PDM er den stærkt kontroversielle oligark Vladimir Plahotniuc, af mange betegnet som Moldovas suverænt mest magtfulde mand. Vladimir Plahotniuc, eller blot Vlad Plahotniuc er en enigmatisk figur, der kun sjældent giver interviews, og altid på de medier han selv ejer.

Han er blevet beskyldt for de mest uhyrlige forbrydelser. Han ejer adskillige banker, samt radio og Tv stationer, som altid omtaler PDM og dets kandidater i meget positive vendinger, og foretager bagvaskelses kampagner af oppositionen. I Kroll rapporten, anses han som hovedmanden bag ”Århundredets Tyveri” i 2014 hvori nationalbanken blev lænset for hen ved 1 milliard USD, i et sindrigt system, der involverede hans egen Victoriabank .

Han er dog aldrig blevet dømt for noget kriminelt i Moldova. Interpol sætter ham i forbindelse med omfattende hvidvask. Imens retten i Moskva har udstedet en arrestordre på Plahotniuc for at stå bag et lejemord på en russisk forretningsmand.

PSRM

Moldovas socialist parti (Rum. Partidul Socialiștilor din Republica Moldova) forkortet PSRM er med sine 24 mandater det næststørste parti, og også det parti som præsident Igor Dodon tilhører. Det er først og fremmest stærkt pro-russisk.

Igor Dodon er den moldoviske præsident der oftest har besøgt Kreml. Og præsidenten ligger på ingen måder skjul på sit venskab med Ruslands præsident Vladimir Putin, eller at hans parti modtager økonomisk støtte fra Rusland. Socialistpartiet PSRM ønsker ikke Moldovas optagelse i EU. Men ønsker i stedet en tilnærmelse til Rusland og optagelse i den Den Eurasiske Økonomiske Union –EAEU, bestående af Rusland, Hviderusland, Kasakhstan, Armenien og Kirgisistan. Ideologisk kan det betegnes som vestreorienteret-nationalistisk, socialkonservativt og euroskeptisk.

Umiddelbart vil begge partier kunne betegnes som centrum-venstre, men deres udenrigspolitik i forhold til Rusland og EU er markant forskellige, og derfor er de, i det politiske landskab i Moldova, i opposition til hinanden. I det mindste officielt.

ACUM

ACUM (NU) er en koalition bestående af to pro-europæiske partier som er kritiske overfor både det pro-russiske PRSM samt det formelt pro-europæiske PRSM. Det ene parti som er repræsenteret i ACUM, er Partidul Acțiune și Solidaritate- Handlings og Solidaritets Partiet. Forkortet PAS. Ledet af den 46 årige Maia Sandu, tidligere undervisningsminister og præsident kandidat ved præsidentvalget i 2014, hvor hun tabte knebent til den nuværende præsident Igor Dodon.

Partiet PAS er et centrum-højre parti, der bekender sig til en socialliberal ideologi. Det andet parti i koalitionen er Partidul Platforma Demnitate și Adevăr, PPDA –Platformen for værdighed og sandhed. Ledet af af den 43 årige advokat og tidligere borgmesterkandidat ved borgmestervalget i Chișinău 2018, Andrei Năstase. Partiet betegner sig selv som centrum-højre.

Andrei Năstase vandt borgmesterposten i Moldovas hovedstad Chișinău i juni 2018, med 52.57% af stemmerne. Năstases valgsejr blev dog afvist ved en dom, grundet en absolut latterlig teknikalitet. Năstase havde på valgdagen postet et opslag, hvori han opfordrede folk til at stemme, ikke på ham specifikt, men blot at stemme. Det blev i retten udlagt som politisk agitation på valgdagen, hvilket er ulovligt. Dette blev i høj grad set som et justitsmord, udført på opfordring af Vladimir Plahotniuc, som siges at have opnået næsten fuld kontrol over domstolene. Stillingen som borgmester, har indtil videre været besat, af en provisorisk borgmester.

Valgloven

Parlamentsvalget i år vil være anderledes end tidligere, idet valgloven i sommeren 2018 blev ændret til et blandet valgsystem med såkaldt flertalsvalg i enkeltmandskredse. Dette vil i praksis sige at den stemmeberettigede i år skal vælge en kandidat direkte til parlamentet, samt pege på en kandidat fra sit lokale valgdistrikt til parlamentet.

Ændringen af valgsystemet mødte kraftig kritik af den udenoms parlamentariske opposition ACUM, samt EU som tilbageholdte den økonomiske bistand. Officielt hævder man at det nye system, vil bringe parlamentet tættere på befolkningen og skabe et mere direkte demokrati. Da de lokale kandidater, i højere grad kender til lokalbefolkningens problemer.

Kritikerne hævder derimod at det nye system kun vil medføre endnu mere politisk korruption, og styrke de siddende regeringspartier PDM og PRSM. Samt svække græsrodsbevægelser og partier udenfor parlamentet. Det har været både interessant og beskærmende at iagttage hvorledes både PDM og PRSM, samarbejde fint om netop denne lov, selvom de to partier officielt er i opposition til hinden.

Faktisk er PDM mere kritisk overfor de pro-europæiske partier i ACUM, uden parlamentarisk repræsentation end for det Moskva orienterede socialist parti og præsidenten. I de medier der ejes af Plahotniuc bliver Năstase og Sandu portræteret meget negativt, selvom en europæisk koalition på papiret burde være oplagt.

Status Quo

PDM under ledelse af Plahotniuc er næppe reelt pro-europæisk, også selvom de er affilieret med den socialdemokratiske gruppe i Europaparlamentet. Plahotniuc er først og fremmest pro-Plahotniuc, og han har set en politisk karriere som en mulighed for at opnå absolut magt og kontrol og økonomisk velstand. Og i dette spil, har han brug for status quo.

Hvis Moldova bevægede sig alt for langt mod EU, så vil der blive stillet krav til bekæmpelse af korruption, noget som Plahotniuc absolut ikke er interesseret i. Så en vag fornemmelse af at man nærmer sig EU, er en passende situation. Omvendt har også brug for en hvis stabilitet, som kun vil kunne sikres igennem en vis velstand. Hans modstand mod for mange tilnærmelser til Rusland, er nok mere reel, Rusland har udstedt en arrestordre på ham, og den pro-europæiske kurs er populær både i store dele af den Moldoviske befolkning, samt i EU.

De seneste meningsmålinger spår en stor fremgang for Dodons pro-russiske socialist parti, som står til at få næsten halvdelen af mandaterne i parlamentet, godt hjulpet på vej af det faktum, at borgere i den russiske udbryder republik Transdnistrien må stemme til valg, samt en generel desillusionering over Plahotniucs stigende indflydelse, og et komplet manglende opgør med partiets involvering i den store banks skandale, ”theft of the century”.

Plahotniucs PDM og Sandu- Năstase team i ACUM, står hver til at i mellem 15 og 20 procent af stemmerne. Når ACUM ikke står til et bedre resultat i meningsmålingerne, skyldes det den nye valglov, samt demografien. En stor del af den moldoviske befolkning er udvandret til EU. Disse borgere stemmer i overvejende grad på partierne i ACUM, men på grund af meget få valgsteder i EU, oftest på det begrænsede antal ambassader, vil relativt få i denne vælgergruppe rent faktisk have mulighed for at stemme.

Dels gør det nye valgsystem det sådant, at moldovere der er bosiddende i Moldova, har mulighed for at stemme på en lokal kandidat til parlamentet, samt en kandidat valgt direkte til parlamentet. Imens moldovere som er bosiddende udenfor Moldova, kun har mulighed for at stemme på en kandidat til direkte valg. Det er kompliceret, men det betyder i praksis at moldovere der bor i Moldova har to stemmer, i modsætning til dem udenfor landet.

Det kan blive nødvendigt for Plahotniucs PDM at give indrømmelser til Dodons socialist parti PSRM, hvis de mister nogle mandater. Det kunne sagtens blive et mere reelt og åbenlyst samarbejde. Men så bliver PDM, nød til at slå ind på en mindre europæisk kurs, uden dog at den bliver pro-russisk. Det vil i så fald blive en mere ”pro-moldovisk” retning for PDMs vedkommende. Plahotniuc har allerede givet insinuationer om at han først og fremmest er pro-moldovisk. Hvilket reelt vil betyde mere stagnation og status quo for Moldovas vedkommende. Et samarbejde med partierne i ACUM er helt udelukket.

Skulle Moldova efter dette parlaments valg, slå ind på en lidt mere russiskvenlig kurs så er det næppe verdens ende, selvom det er sket på nogle ganske kritisable præmisser. Spørgsmålet må først og fremmest være om selve demokratiet i Moldova er ved at forsvinde, og om den demokratiske udvikling som er nødvendig for en større velstand, fortsat vil kunne sikres.