Østrigs præsident advarer: Balkanruten er langtfra lukket

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Østrig: Balkanruten er ikke helt lukket, der opstår hele tiden nye veje, som bliver benyttet af menneskesmuglerne. Det siger Østrigs forsvarsminister Hans Peter Doskozil til det tyske dagblad Die Welt.

Ifølge Doskozil har foreløbigt 12.000 migranter ansøgt om asyl i Østrig i år, hvoraf de østrigske myndigheder skønner, at omkring 8.000 af dem er ankommet via den såkaldte Balkanrute, som blev lukket i marts 2016.

”Ifølge vores viden er der, efter at Ungarn og Makedonien har forstærket deres grænsekontrol, opstået nye ruter på Balkan. Vi observerer, at mange migranter, som i dag ankommer fra eksempelvis Grækenland og Serbien, prøver en slovakisk rute videre via Rumænien eller Bulgarien, siger han.

Han opfordrer til, at centraleuropæiske lande skal have en plan parat til at kunne tackle en stor migrantstrøm samt til at Bruxelles handler og lukker vejen over Middelhavet. ota

Share This