Ortodoks borgerkrig svækker ukrainernes tro
Magtkampe mellem de to ortodokse kirker i Ukraine betyder en mere overfladisk kirkekontakt blandt ukrainerne.
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet
Splittelsen blandt ortodokse og fraværet af én ortodoks kirke i Ukraine er dyb og har på det seneste fået også politiske følger. Ifølge Oles Oleksiyenko in ”Ukrainian Week” er tallene i sociologiske analyser meget forskellige. En analyse fra Razumkov Centret fra marts i år viser, at hele 40.8 procent af de adspurgte ukrainere erklærede sig som ortodokse og dermed undlod at støtte enten Moskva eller Kiev patriarkatet. 27 procent erklærede sig som tilhænger af Moskva patriarkatet, 25 procent som tilhængere af Kiev patriarkatet. Mange, 34.8 procent, mente desuden, at de mellemkirkelige konflikter mest har at gøre med kampe om ejendomme og bygninger, og 29.5 procent mente, at magtkamp mellem kirkehierarkierne er vigtigst for de to kirker. Den langstrakte kirkekamp har ifølge undersøgelsen fra Razumkov Centret ført til, at de fleste ukrainere har fået en overfladisk kontakt til kirken. Den græsk-ortodokse kirke og forskellige protestantiske retninger har i dag flest kirke-aktive. Det betyder samtidig, at Ukraine er blevet en del mere multi-konfessionalt. Den ortodokse kirke, det være sig den ukrainske eller russiske, har siden uafhængigheden i 1991 tabt terræn.