Orbán skaber røre i Rumænien

Viktor Orbán Foto: Derzsi Elekes Andor

Viktor Orbán Foto: Derzsi Elekes Andor

Ungarn/Rumænien: Nationalistiske badges offentliggjort af den ungarske premierminister Viktor Orbán på hans Facebook profil møder stærk kritik i Rumænien. Rumæniens udenrigsministerium protesterer og betegner de offentliggjorte badges, heriblandt med symboler af Stor Ungarn, som revisionistiske, skriver den ungarske nyhedsserver Hir24.Viktor Orbán besøgte i weekenden en ungarsk sommeruniversitet i Rumænien, og det var i denne forbindelse, han offentliggjorde en række billeder på sin Facebook profil.

Hovedparten af billederne beskrev stemningen på universitetet, mens enkelte af dem viste de kontroversielle billeder af en bod, som solgte de nationalistiske badges.

”Det er trist, at blot en dag efter, at Viktor Orbán udtrykker sin støtte til et pragmatisk og effektivt forhold mellem Ungarn og Rumænien, at han offentliggør symboler af Stor Ungarn, skriver blandt andet det rumænske udenrigsministerium i sin protest.

Store dele af det nuværende nordøstlige Rumænien tilhørte før Første Verdenskrig Ungarn, som mistede området på baggrund af Trianon-aftalen i 1920. Der lever fortsat store ungarske mindretal i Rumænien. ota

Share This