Orbán præsenterer forslag til forfatningsændringer i Ungarn

Viktor Orbán Foto: European People's Party

Viktor Orbán Foto: European People’s Party

Ungarn: Den ungarske premierminister Viktor Orbán præsenterer nu et forslag til ændringer af den ungarske forfatning angående overflytning af udenlandske borgere til Ungarn, skriver ungarske medier.

Forslaget har angiveligt fem punkter, som regulerer udenlandske statsborgeres ophold i Ungarn og umuliggør, at andre (læs EU) skal bestemme overflytning af ikke-ungarske borgere til Ungarn. Det bliver fortsat muligt at bosætte sig i Ungarn, men det skal foregå i henhold til den ungarske lovgivning, som er fremsat af det ungarske parlament.

Det regerende parti Fidesz har ikke længere et to tredjedels flertal i det ungarske parlament, som er nødvendig til ændringer af forfatningen, er er nødt til at finde støtte til forslaget blandt andre partier. Alt tyder dog på, at landets ultranationalistiske parti Jobbik vil bakke op om forslaget. Viktor Orbán selv er fortrøstningsfuld.

“Heldigvis handler det her ikke om premierministeren, men om 3,3 millioners menneskers vilje, og den kan formentlig støttes af alle parlamentsmedlemmer uden hensynstagen til partiforhold, siger Viktor Orbán til Hungary Matters.

Oppositionspartierne Socialisterne og Den Demokratiske Koalition har meddelt, at de på baggrund af Fideszs initiativ vil boykotte parlamentet. ota

Share This