Opbrud i tysk politik lurer. Tyskland har fået et nyt parti, men et mere kan være på vej.

Bundestag Foto: Wolfgang Pehlemann

Analyse af Michael Skovgaard

Tyskland: Som vi tidligere skrevet har Tyskland fået et nyt parti i form af Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW). Den populære politiker har forladt Die Linke efter et længerevarende opgør med den „politiske korrekthed“. som præger De Grønne, Die Linke og til dels SPD. Med partidannelsen vender hun tilbage til klassiske socialistiske dyder som social retfærdighed og et opgør med de vellønnede venstrefløjsvælgere i storbyerne.

Nu kommer der så et nyt udspil fra den modsatte fløj. Den tidligere chef for „Verfassungsschutz“ Hans-Georg Maassen, som blev fyret i 2018, har nu forladt CDU og vil efter sigende danne et nye parti. Maassen tilhører den såkaldte „Werteunion“, som er en konservativ fraktion af partiet. Fløjen mener, at CDU har bevæget sig mod venstre – især under Merkel – og står for en tilbagevenden til klassiske konservative dyder som et opgør med migration, grøn energi, årsagerne til en mulig økonomisk krise og Tysklands „afindustrialisering“ og „klimahysteri“.

BSW er på plads som parti efter et stiftende møde i weekenden, og partiet står til 3-7 procent i de seneste målinger. Men det er nok for tidligt at fastslå det endelige potentiale, selv om tidligere prognoser giver partiet op til 10-15 procent af vælgerne.

Potentialet for Maassens mulige parti er svært at bedømme, men partiet kan muligvis stjæle vælgere fra både CDU, FDP og AfD‘s mange protestvælgere. Her skal man bemærke, at BSW allerede har stjålet vælgere fra AfD, som kan spore en vis tilbagegang i målingerne. For et par uger siden var AfD oppe på 23-24 procent, men er nu tilbage på omkring eller under 20 procent. 

BSW har udtalt, at man ikke vil samarbejde med AfD – i lighed med alle andre partier i Tyskland. Maassen har derimod udtalt, at hans parti vil være åbent for alle mulige former med samarbejde med andre partier inkl. AfD, og hermed åbnes der for et reelt opgør med et „tabu“ i tysk politik. Dermed også en mulighed for en mindretalsregering med støtte fra et parti på den yderste højrefløj uden egentlig deltagelse i en regering. Det har vi set i Danmark med DF i sin tid og senest med SD i Sverige. Det store spørgsmål er så, om det vil komme så vidt i Tyskland, som ikke har tradition for mindretalsregeringer eller valg i utide. 

De store tabere lige nu er traditionspartier som Die Linke og FDP. Begge står til at ryge ud af Forbundsdagen, hvis der var valg i morgen. De to øvrige partier i den siddende Ampel-regering i form af SPD og De Grønne står begge til omkring 12-15 procent, og dermed er det regeringens parlamentariske flertal væk.

Den sidste joker i ligningen er det lille sydtyske konservative parti Freie Wähler, som sporer en konstant fremgang og meget vel kan nærme sig spærregrænsen på 5 procent.

Der er valg til Forbundsdagen igen senest i oktober 2025. Det bliver nok et af de mest spændende valg i nyere tysk historie. De Grønne ser ud til at være færdige som del i en regering. Spørgsmålet er, hvem der skal genrejse SPD. Kansler Scholz er upopulær, og den kommende retssag om hans indblanding i Wirecard-skandalen kan blive afgørende. I kulisserne i Berlin spekuleres der i, at han måske bliver udskiftet med forsvarsminister Boris Pistorius, som lige nu topper listen over de mest populære politikere i Tyskland på tværs af partiskel. 

Lige nu kan de kommende valg i flere østtyske delstater i 2024 måske give et fingerpeg. SPD, FDP og De Grønne er under pres og i fare for at ryge helt ud, og alt er helt åbent. Den endelige konklusion lige nu er, at den traditionelle centrum-venstre eller rød-grønne blok nok får det meget svært ved de kommende valg.

Share This