Økonomi bliver en af Ukraines største udfordringer

Ukraine står over for gigantiske udfordringer. Landet skal afholdes et fair præsidentvalg, de separatistiske og højreekstremistiske kræfter skal holdes i ave, og økonomien skal  rettes op. Uden økonomisk redning kan Ukraine umuligt komme på ret kurs.

 Analyse af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet

Ukraine: Den ukrainske centralbanks valutareserver var sidst i 2013 faldet til 18.5 milliarder dollar. Dette beløb bidrager næppe til mere end en finansiering af to måneders import af varer og tjenester. Derudover har Ukraine et underskud i udenrigshandelen på omkring 15 milliarder dollar på årsbasis. Landets udlandsgæld er omkring 50 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP), og landets rating er på nulpunktet. I 2014 har Ukraine brug for mindst 7.3 milliarder dollar for at finansiere afdrag på den offentlige gæld.

Det betyder alt i alt, at Ukraine må inden for de nærmeste to måneder skaffe 17 milliarder dollar. Dertil kommer gældsafdrag på 7 milliarder dollar for energivirksomheden ”Naftohaz”, der har statsligt monopol på distribution af gas.

Statens gæld er generelt kraftigt stigende. Før urolighederne bevilgede regeringen betydelige stigninger i pensioner, de store statssubsidier på gasprisen blev opretholdt. Dertil kommer, at der ikke fuldt ud er betalt tilbage på de lån, der blev optaget op til europamesterskabet i fodbold i 2012. Følgen af den økonomiske misere har ligeledes været et kraftigt fald i de udenlandske investeringer. Dette bliver ikke bedre af, at Ukraine fastholder en fastkurspolitik i forhold til dollaren. Alene i januar 2014 måtte Centralbanken bruge 1.7 milliarder dollar på at redde den nationale valuta fra et frit fald.Problemet med de høje gaspriser fra Rusland vil fortsætte, alene i 2013 betalte Ukraine 14 milliarder dollar.

På det lange sigt er overvindelse af de strukturelle problemer i ukrainsk økonomi altafgørende. Disse problemer har over de sidste godt 20 år ført til katastrofale fald i Ukraines position i forhold til andre og sammenlignelige lande. I 1992 var BNP pr. indbygger i Ukraine højere end i Polen, mens det i 2012 var tre gange lavere!

Korruption og sort økonomi 

Privatiseringerne i Ukraine har været gennemført katastrofalt dårligt, korruptionen er tårnhøj og voksende. Dertil kommer, at omkring halvdelen af økonomien er sort, hvilket udhuler skattegrundlaget og øger uligheden. Derudover arbejder omkring 5 millioner ukrainere i udlandet, og tallet vil utvivlsomt vokse markant hvis visumtvangen til EU ophører. Den statslige og kommunale administration er svag og dybt korrupt, og de ukrainske myndigheder har hidtil ikke været i stand, eller ikke ønsket at opbygge en ny?

Af  den polske avis, Gazeta Wyborcza fra 22.-23. februar fremgår det, hvem der ejer de obligationer, den ukrainske stat har udstedt for at dække underskuddene. Ifølge avisen ejes de for en stor del af spekulanter. Den største af ejerne er den amerikanske investeringsfond Franklin Templeton, der har opkøbt obligationer for rundt regnet 6.4 milliarder dollar. Obligationerne kan købes til lav kurs og tårnhøj rente, 25-30 procent mod 7 procent i Polen og blot 3 procent i Tyskland. Fonden ejer omkring 879 milliarder dollar i forvejen, og må derfor siges at være forholdsvis pengestærk. En anden af de store obligationsejere er Greylock Capital.

IMF har løbende forhandlet med Ukraine om betingelserne for et lån. Disse er i princippet: lavere statsunderskud, højere moms (VAT), sociale besparelser, højere priser på energileverancer.De krav kan i sig selv få en ny regering i Ukraine til at ryste. Godt nok bliver den ny regering, som formuleret meget rammende i New York Times, en regering for ”national redning”, men den kan meget vel blive en regering for et ”nationalt selvmord”! Ingen regering ønsker at vedtage upopulære love lige nu! Den kommende tid vil vise, hvordan den ny regering i Kiev – og omverdenen – klarer opgaven.