Polen afholder både parlamentsvalg og folkeafstemning den 15.oktober

Valg i Polen i 2005 Foto: Wikimedia

Polen: Den 15. oktober afholdes der ikke kun parlamentsvalg i Polen, også folkeafstemning. Det har regeringen, ledet af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) besluttet. Vælgerne skal tage stilling til tre spørgsmål.

Det første lyder omtrent således: “Støtter du salg af statslige virksomheder?”, det andet: “Ønsker du, at pensionsalderen skal hæves fra i dag 60 år for kvinder og 65 år for mænd?”, og det tredje: “Ønsker du at modtage tusinder af illegale immigranter fra Mellemøsten og Afrika i henhold til den tvangsmæssige mekanisme fordeling besluttet af EU bureaukratiet?”. Det har også været overvejet at sende spørgsmålet om krigsskadeserstatninger fra Tyskland til afstemning.

Spørgsmålene er ikke tilfældige. De skal mobilisere højrefløjsvælgerne, få dem til at gå hen at stemme. Modstand mod EU og Tyskland er en integreret del af regeringens valgkamp. Det er ikke ualmindeligt at afholde folkeafstemning samtidig med valg, men den vi er vidner til i Polen 15. oktober vil mange formentlig betegne som manipulerende. Søren.riishøj

Share This