Nytårskrudt drukner Tyskland i finstøv

Fyrværkeri

Flot så det ud, men dagen efter kan mange tyskere ikke få vejret: De tyske miljømyndigheder oplyser, at nytårsfyrværkeriet ligesom tidligere år har placeret Tyskland under en klokke af finstøv. 1. januar blev der i mange tyske byer målt finstøv-værdier, som ligger langt over EU’s grænseværdi på50 mikrogram  pr. kubikmeter pr. dag, skriver Süddeutsche Zeitung.

I München målte man en kort overgang 1.346 mikrogram, og ellers var værdierne fx 385 i Frankfurt og 503 i Wiesbaden. Nytårsfyrværkeriet frigiver omkring 4.000 ton finstøv i Tyskland, og det svarer til 15 procent af alt hvad biler og lastbiler udleder – på et helt år.

Ifølge WHO er finstøv medansvarlig for hvert fjerde tilfælde af lungekræft og 15 procent af alle slagtilfælde.

U.G.

Share This