Nye sammenstød mellem migranter og politiet i Grækenland

Flygtninge på grænsen mellem Makedonien og Serbien i 2015 Foto: Driton Maliqi

Migrantkrisen: Hundredevis af migranter, strandet i Grækenland stødte lørdag sammen med det græske politi ved lejren Diavata ved Thessaloniki. Migranterne, som er ankommet til Nordgrækenland på grund af rygter om åbne grænser til Nordmakedonien, kastede ifølge græske medier med sten mod politiet, som svarede med tåregas.

Det er tredje dag i træk, at migranterne og det græske politi støder sammen.

Grækenlands minister for migration Dimitris Vitsas opfordrede allerede fredag migranterne til at vende tilbage, hvor han gjorde det klart, at Grækenland ikke vil åbne grænsen mod Nordmakedonien.

Det skønnes, at op imod 70.000 migranter befinder sig i Grækenland, hvor de venter på at få deres asylsag behandlet. Hovedparten af migranterne ønsker dog at komme videre i Europa. ota

Share This