Ny rapport i Polen: Smolensk flystyrt i 2010 forårsaget af eksplosion

Kisten med den polske præsident Lech Kaczinski på vej fra Smolensk til Polen  Foto: Polish president office

Kisten med den polske præsident Lech Kaczinski på vej fra Smolensk til Polen Foto: Polish president office

Polen: Det polske præsidentfly, som i 2010 styrtede ned i Smolensk, det vestlige Rusland, blev ødelagt af en eksplosion. Det fastslår en rapport fra en ny kommission oprettet af Polens regerende parti Lov og Retfærdighed (PiS) efter partiet kom til magten i 2015, skriver Polskie Radio.

Polens præsident Lech Kaczyński og 95 blev dræbt under ulykken. Kommissionen hævder derudover, at russiske flyveledere bevidst vildledte polske piloter om deres placering som præsidentens fly nærmede landingsbanen i Smolensk militære lufthavn i 2010. Andre luftfartøjer, der landede i Smolensk lufthavn før det polske præsidentvalg flyet blev ifølge kommissionens rapport vejledt i henhold til de rette procedurer.

”Den sidste fase af tragedien blev forårsaget af en eksplosion, der fandt sted i skroget, og som ødelagde flyet og samtidig dræbte passagererne,” fastslog kommissionen ved fremlæggelsen af resultaterne

PiS har længe udfordret en officiel rapport til styrtet udstedt af Polens tidligere regering, som henviste til fejl fra polsk side samt fejl begået af russiske lufthavnsmyndigheder. En russisk rapport har derimod lagt alt ansvar på Polen. Rusland har siden ulykken nægtet at returnere vraget af flyet tilbage til Polen. ota

Share This