Ad

Nordkoreanere i slave-lignende arbejdsforhold i Polen

Illustrationsfoto: Roman Harak

Illustrationsfoto: Roman Harak

Polen/Nordkorea: Polen figurerer som det eneste europæiske land på listen over lande, som benytter slave-lignende arbejdere fra Nordkorea. Det siger FN menneskerettighedstalsmand Marzuki Darusman, skriver internationale medier.Ifølge Marzuki Darusman udlejer det nordkoreanske regime omkring 50.000 arbejdere til udlandet, hvor de arbejder i slave-lignende arbejdsforhold op til 20 timer dagligt, hovedsageligt i miner, byggeindustrien og tekstilindustrien.

Deres arbejde skaffer Nordkorea angiveligt 1,2 til 2,3 milliarder dollars årligt.

Hovedparten af de nordkoreanske arbejdere arbejder i Kina og Rusland, men også andre lande, heriblandt Polen, som er det eneste europæiske land på listen af 15 lande, benytter denne form for arbejdskraft.

Udover Rusland, Kina og Polen er det Algeriet, Angola, Cambodja, Guinea, Kuwait, Libyen, Malaysia, Mongoliet, Nigeria, Oman, Emiraterne og Qatar. ota