Nattens Ulve minder Anden Verdenskrig i Berlin

The Night Wolves Foto: Notjnije Volki

The Night Wolves Foto: Notjnije Volki

Rusland/Tyskland(VIDEO): Den russiske motorcykelklub Nattens Ulve er på turen til minde om den sovjetiske sejr i Anden Verdenskrig nået til den tyske hovedstad Berlin, hvor de deltog ved en mindehøjtidelighed i Treptower Park, hvor hovedparten af de sovjetiske soldater er begravet. Det skriver tyske medier.

Nattens Ulve tog endvidere til Brandenburger Thor, hvor de lagde blomster ved de sovjetiske soldaters mindeplade. Begge arrangementer foregik ifølge tyske medier uden nogen problemer eller uroligheder.

Nattens Ulve, som er kendt for at have et nært forhold til den russiske præsident Vladimir Putin, tog afsted fra Moskva den 26 april og har på deres tur besøgt Hviderusland, Slovakiet, Østrig, Tjekkiet og Tyskland. Polen valgte at afvise motorcykelklubbens medlemmer ved den hviderussisk-polske grænse. ota

https://youtu.be/ObV4CGz5BYo

Share This