NATO topmødet i Vilnius, hvad opnår Ukraine?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Her op til NATO topmødet i Vilnius 11.-12. juli er det helt store spørgsmål: får Ukraine tilsagn om medlemskab af NATO og i givet fald i hvilken form og inden for hvilken tidsramme? Biden er ikke begejstret og slet ikke nu, hvor han satser på genvalg som præsident. Støtte til Ukraine giver ikke mange stemmer på valgdagen.

Udenrigsminister Antony Biden har talt om en “israelsk model” for Ukraine, som indeholder sikkerhedsgarantier og våbenhjælp, men ikke fuldt medlemskab, i hvert fald ikke indtil videre.  “Responsible Statecraft” skriver meget rigtigt, at krigene  i Vietnam, Irak og senest Afghanistan maner ikke til nye militære eventyr. Håbet er, at den ukrainske militære modoffensiv opnår så stor fremgang, at Rusland enten erkender sit nederlag, eller, mere realistisk, går med til våbentilstand, der er gunstig for Ukraine.

Heller ikke Tyskland er indstillet på at forpligte sig til hurtigt ukrainsk medlemskab, men vil støtte Ukraine økonomisk og militært, så længe krigen varer ved (“as long as it takes”). Men Tyskland har svært med at opstille klare målsætninger. Regeringen – og befolkningen – står ikke sammen. Ungarn og Tyrkiet er mest åbenlyst imod ukrainsk NATO medlemskab.

Et flertal i EU parlamentet støtter ukrainsk NATO medlemskab, blander sig, men bestemmer ikke EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik. Skeptikerne slår på, at konkrete tilsagn om NATO medlemskab uundgåeligt vil forlænge og eskalere krigen, kan føre til åben krig, sandsynligvis en atomkrig. Zelensky har i bombastiske vendinger truet med helt at udeblive fra mødet, hvis der ikke bliver givet et “firm signal” om NATO medlemskab.

Danskeren Anders Fogh Rasmussen, tidligere NATO generalsekretær, rådgiver for Zelensky og kendt som “superhøg” både når det gælder Rusland og Kina, har advaret om, at lande i NATO, fx Polen vil blive fristet handle “ensidigt”, dvs. uden om NATO, hvis Ukraine ikke får sin vilje. Det vil, siger han, kunne “trigger” en direkte krig mellem Vesten og Rusland. Det er der nu ikke mange andre der tror på .

“Hardlinerne” deler ikke Bidens frygt for åben krig med Rusland, men vover ikke at kritisere Biden åbent. Skulle det en dag komme til optagelse i NATO vil det formentlig, ganske som i Finlands tilfælde, være uden en “membership action plan” (MAP), dvs. en længere forberedelsesfase.

På mødet i Vilnius vil NATO sikkert som før tale om “den åbne dør” politik og  erklære, at Ukraines plads er i NATO. Men den tvetydige Bukarest erklæring fra 2008 om ukrainsk NATO medlemskab ønskes ikke gentaget. Den gjorde ikke Ukraine tilfreds, og skabte stor harme i Moskva, hvor NATO medlemskab for Ukraine er at passere den røde linje. Blot at tale om muligheden for NATO medlemskab skaber kold krig. Det bliver spændende at se, hvad NATOs 31 medlemslande kan enes om i Vilnius. Det bliver fulgt tæt, i højeste grad også i Moskva. Høge (“hardliners”) og duer (“softliners”) og ugler (dem midt imellem) mødes og vil varetage forskellige interesser.